mandag tog jeg mig sammen og fik plantet krukkerne med pelargonia til med marguritter, campanula og lobelia - og DH placerede dem rundt omkring på matriklen . . . hvorefter jeg fik sat bord og den ene bænk på plads på den overdækkede terrasse - det kræver en del snilde, når man sidder i en kørestol . . . .
Tirsdag spulede DH møbler og fliser på den terrasse, så nu ser der helt pænt ud - DER! Jeg var i StrikCaféen for første gang, Britt havde tilbudt at køre mig hjem, så DH skulle kun køre mig dertil. Det var dejligt at være der igen, og der var strikket mange fine ting. Erna havde strikket en sweater til datteren i striber af hhv. Fame og limegrønt merino.
Resten af haven bærer præg af gartnerens fravær de seneste 6 uger - det vokser helt vildt alle steder! I dag havde jeg så besluttet mig for, at nu skulle det være slut med at sidde i sengen - jeg VILLE ud og det kom jeg. Jeg blev kørt ud kl. 12.30 - og blev der til kl. 16, hvor DS ringede med gode nyheder.
Efter så lang tid "i skyggen" var jeg blevet bleg - men nu er jeg til gengæld blevet rød.
Jeg havde 2 strikkeprojekter med ud:
Først slog jeg op til Afrodite, jeg købte for et års tid siden noget bordeaux merc. bomuld - og jeg håber, de 4 bundter er nok. Jeg valgte at strikke ryg og forstykke rundt - dels er det lettere, dels kan jeg bedre holde styr på garnforbruget - tror jeg!!
Det andet var endnu en trekant - atter i Allino fra BC Garn, mørk lilla. Jeg har 5 nøgler i en indfarvning og 3 nøgler i en anden, så de skal kombineres - for jeg skal bruge 7 nøgler
Mere af den slags!
1 uge siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar