søndag den 30. marts 2008

- og så lige Super Karla



I løbet af ugen er det nu blevet til 10 firkanter, så når der skal strikkes en firkant om ugen, må jeg nu være 8 uger forud for min tid :-) - Min erfaring med 10. firkant er, at hvis man taber en maske, er der kun én ting at gøre - strik tilbage og begynd forfra!!

Week-end'ens pelskursus

Stina blev foreløbig færdig med sin jakke - lommerne må vente til næste år


Denne poncho blev også færdig - hjemmefarvningens forskellige nuancer blev udnyttet med indsyede pelsstrimler - smart ik' - men sikke et arbejde at få syet alle de levende strimler ind.

Week-end'ens pelskursus


Vi har haft Gotlandske Pelsfår siden 1992, og det er blevet til en del lammeskind gennem årene. Jeg har de seneste 13-14 år næsten hvert år deltaget i pelssynings kursus hos Hanne i Uldbutikken, Everdrup, men efter nogle dårlige oplevelser opgav jeg at sy på pelsmaskinerne. Derfor er såvel min pels, DH's og mine veste samt diverse vanter og huer m.m. blevet syet i hånden - og det har jeg egentlig haft det fint med :-) Men i dag, søndag, var vi kun 3-4 på kursus og så skulle det være, mente Hanne, så jeg blev sat til at sy boa'er på pelsmaskinen - det var godt nok en AHA-oplevelse - jeg kunne jo godt - og boa'er, som det har taget mig uger at sy i hånden - jeg fik lige syet 4!! - så nu må jeg jo åbne en gårdbutik!! - indimellem fik jeg syet et pandebånd, en baskerhue færdige - og jeg fik startet på en fåre-pude - den er jeg lidt spændt på, for det åbner helt nye muligheder - bl.a. måske en fåre-taske, ja,ja.

Week-end'ens pelskursus

Et gotlandsk lammeskind før zvækning - først gøres det vådt og foldes sammen, lægges i en plastikpose i ca. ½ time


Derefter sættes det på en plade med søm hele vejen rund, medens det strækkes så meget som muligt
og så bliver det efter tørring - i dette tilfælde i næsten et døgn - væsentligt større og kan anvendes til beklædning, uden at det efterfølgende "går ud af facon". Jeg havde 4 ældre lammeskind, som ikke var ens i udtryk, som jeg fik zwækket.

Uge 13/2008 - efter påsken



Albert synes også, det er noget underligt noget - men også smaddersjovt at drøne rundt i

Uge 13/2008 - efter påsken





Ugen startede med sne og rimtåge - skønt der burde have været mulighed for at få det overstået i løbet af påskens 5 dage, hvor man ikke behøver at bevæge sig ud på vejene - men pænt ser det jo ud - og min have er ligeså smuk som naboens. Juletræet er efterhånden meget træt af at stå i sin balje - og længes efter, at jorden bliver tjenlig til udplantning.


mandag den 24. marts 2008

Nederdele



Silje på knapt 2 år er ligeglad med farver, så mor Rikke valgte disse farver

Nederdele


- og det blev også til endnu en Hindbær nederdel fra Hønsefødder og Gulerødder - strikket i bordeaux gotlandsuld - eller Dansk Pelsuld, som det retteligt hedder :-)

Nederdele



- også en lyserød version til Kaya blev det til - hun vil kun gå i "pige" farver

I Februar 2007 annoncerede Rikke, Odense, i Hjemmet efter en håndstrikker til hendes to piger på hhv. 1 og 4 år.


Vi var på vej til Maldiverne for at besøge vores søn og jeg købte tilfældigvis Hjemmet, og da vi kom hjem igen kontaktede jeg Rikke.


Søndag den 16. marts 2008 fyldte Kaya 5 år, og jeg havde strikket denne nederdel til hende - Normas nederdel fra Spirrevipstrik af Britta Wilfert - garnet købte Rikke og jeg hos DAD i Odense, da vi sidst var på Fyn.


2008 KAL 6 firkanter strikket


Selvom vi kun er "forpligtet" til at strikke en firkant om ugen, så har jeg allerede nu strikket de første seks.
Det skyldes naturligvis, at det har været påskeferie - og da jeg i onsdags kørte hjem fra arbejde. var det med den plan at sove de næste 5 dage!! Ligefrem sovet har jeg ikke, men jeg har gjort mit yderste for at slappe af - for det var tiltrængt - og dermed har jeg også fået strikket :-)
I morgen er det atter arbejdsdag, så mon ikke det er godt, at jeg har strikket forud!

fredag den 14. marts 2008

2008 Knit ALong

Jeg har meldt mig på Webstrikkernes KAL, hvor vi strikker Karen Nos Super Karlas ønskekappe. Bogen købte jeg til vævemesse i Glimåkra, oktober 2006 - og garnet på Webstrikkernes 2007 Strikkefestival oktober 2007.

al begyndelse er svær?

ja, så er jeg vist blevet blogger - så må vi se, hvor meget, det kan blive til