jeg er da også en kryster

Onsdag fik jeg at vide, at jeg kunne fjerne plastrene torsdag - men hvis det blødte, skulle jeg sætte plaster på - kusinen sendte nogle fine, som jeg modtog fredag - men jeg var simpelthen så hunderæd for at åbne til alt, hvad jeg kunne forestille mig - og hvis jeg så lige fik skubbet forkert - hvis jeg ikke få klumpfoden korrekt på -
men, ligesom Einstein, så har jeg haft mange bekymringer, og de fleste blev ikke til noget.

Hele fredagen bad jeg til, at "nogen" kom forbi med og kunne yde moralsk støtte - det skete naturligvis ikke. Lørdag morgen vågnede jeg tidligt ved, at jeg havde ondt bag på læggen - og så var der jo kun een vej - jeg måtte tage mig sammen!!
Forsigtigt fik jeg løsnet borrebåndene på klumpfoden - måtte lige have hjælp af DH til remmen omkring anklen - og sådan så det ud - intet blod - jeg lå med foden bar et par timer - og med forsigtighed fik jeg så plastrer vat på gravemærket bag på læggen - og fik klumpfoden på igen - og jeg overlevede uden yderligere brud eller andet.
Jeg har forresten talt meget til den læge, jeg var til kontrol hos: hvad ligner det at give mig alle informationer, efter klamperne var fjernet med smerte og jeg var totalt fattesvag - hvorfor fik jeg dem ikke først, mens jeg var nogenlunde klar?? - og hvor ville det have været rart, om jeg havde fået en kontaktperson, jeg kunne have ringet til - men der er den vel igen!! det er ingen varig skade - og kommunen vasker sine hænder . . .