tirsdag den 12. juli 2011

i syvende himmel ?

Mandag morgen blev jeg ringet op fra Vallø Strand genoptræning: de havde en tid kl. 13 - om jeg havde mulighed for at komme?? Det havde jeg da sandelig, selv om chaufføren brokkede sig over, at det var lige i hans morfar-tid! Stokkene havde været klar siden sidste uge, hvor DS var på 1. sal og finde pelsskind, hulletang og bånd (håndtaget er af sort gummi, som jeg og adskillige andre er allergiske overfor)
Vi ankom, jeg i kørestol, Fyssen spurgte til mit meget røde ar, om jeg var sikker på, at der ikke var betændelse indeni - tja, der er ikke noget at se. . .
og så gik vi til baren - nu skulle jeg gå helt anderledes- ikke dårligt ben frem og bedre ben trækkes til - nej, nu skal begge ben lige langt frem. Ja langt og langt! det går med meget små skridt!
jeg gik noget frem og tilbage med stokkene - og så skulle jeg op på en kasse og ned igen. Jeg havde medbragt billede af trapper på matriklen, så næste øvelse var at gå på trappe. Nu var det en trappe, meget ulig vores, lige op - og med gelænder - det gik udmærket - især ned.
raske ben skal i himlen, dvs. det raske ben skal først op - og
det dårlige ben i helvede - dvs. først nedad trappen.
Til sidst gennemgik vi forskellige øvelser, som jeg skal gøre hjemme. Hun præciserede, at jeg var nødt til at tage noget smertelindrende, får genoptræning gør ondt! Jeg sluttede med piller for et par uger siden, og der skal da absolut meget til, at jeg vil tage piller!!

Jeg havde frygtet, at jeg ville blive spist af med kun genoptræning 2 gange om ugen - det var værre - jeg skal kun komme eeeeeen gang om ugen - tirsdag kl. 13-14 - det er godt nok ikke meget! Da vi kom hjem fik jeg besøg af Lis, som ville betale sin gæld LOL - og af naboen, der kom med fuchsia og chokolade - og hun tog Dooley med hjem.
Resten af dagen opholdt jeg mig i sengen med benene opad . . .

I formiddag skulle gemalen slå græs, og når katten er ude . . . . kan jeg foretage mig ting uden at blive kommenteret. Jeg greb noget nervøst stokkene og gik noget frem og tilbage, tog en lille pause, hvor jeg støvsugede fra kørestolen - og besluttede mig så for at prøve trappen - ikke til syvende himmel - bare et enkelt trin eller to . . . . . . Sandelig om jeg ikke nåede alle 15 trin op - og kunne gå lidt rundt og se på kaosset deroppe
DH kom ind, jeg kaldt på ham for at han kunne tage et billede, men han kan være viljedøv - så jeg fortsatte med at flytte på plads - og endelig kom han - MED KOMMENTARER! så kunne han da lige så godt ringe 112, for jeg ville da aldrig komme levende ned. Nu vidste jeg jo, at det er lettere at gå ned end op - og med ham et par trin foran lykkedes det mig at komme hel ned.

2 kommentarer:

Sus sagde ...

Total cool, du er da bare sej, godt med god instruktion, du skal se det som genoptræning hver dag og vejledning en gang om ugen. Fat mod, spis smertestillende og dans på Fanø.

Vibeke Pingel sagde ...

Åh, det lyder svært Liselotte, men med din gode vilje, skal du nok komme i mål.

Alle gode ønsker om fremgang til dig :o)

Knus
Vibeke pt. Sverige