onsdag den 27. juli 2011

genoptræning

En sølle time, det er hvad jeg får i genoptræning om ugen - her på det skønne Vallø Strand
Dvs. i tilbygningen her - DH må køre mig, og jeg vælger kørestolen - endnu den ståltrappe - skønt blot 2 trin - er jeg ikke helt tryg ved at forcere med krykkerne.
En time er også nok - ad gangen - for der er mange øvelser, der skal gøres på briksen - især venepumpeøvelser, da for mange hævelser gør det umuligt at træne anklen.
Mens jeg så er der, venter DH - og han har nu lært at tage billeder, så han kunne ikke dy sig for at gå om bag Vallø Strand og ned mod vandet. Her havde han stor fornøjelse af at fortælle mig, at denne forhindringsbane skal jeg forcere inden længe - og han vil så vente på pladsen med elefanterne med et glas vin, når jeg kommer dertil - altså balancebommene - der er ikke plads til krykkerne, som vil være mine følgesvende i lang, lang fremtid. Fyssen foreslog lange løbestrømper, han mente de ville være en god støtte. Nu er der ikke mange sportsforretninger i Store-Heddinge, så jeg søgte på nettet og fandt nogle her - jeg valgte hvide, da der højst sandsynligt er sort gummi i de sorte - og det kan jeg jo ikke ha' - spændende at se, hvordan de virker.

Ingen kommentarer: