Formiddagen gik med at samle vasketøj, starte vaskemaskinen - og efterfølgende hænge det op, der kunne hænge inden døre - medens DH måtte i haven med resten. Selv om jeg nu skyggestøtter med højre fod, så er turen frem og tilbage med gangstativet til grovkøkkenet nok til, at venstre forstuvede ankel værker.
Mens der blev taget en morfar på 1. sal trak jeg atter støvsugeren ved hjælp af gangstativet - først til køkkenet - og derefter til stuen:
DER ER MYRER både i køkkenet og under en fodliste i stuen!!
Jeg kan bare ikke have det . . .Efter middagsluren var der en større logistik opgave for DH
Løvefødder og maguritter var visne og skulle smides ud, vasen vaskes, studenternellikerne flyttes til den vase - og placeres i vinduet . . .
Jeg humpede ud i køkkengangen og fandt mælkebøttejern, fliserenser og handsker - og blev kørt ud på terrassen
Det er noget af en opgave at luge, siddende i en kørestol, skulle jeg lige hilse og sige, men
HVOR DER ER EN VILJE, ER DER EN VEJ
og efter et par timer, så det i det mindste bedre ud . . .- jeg kiggede lidt på de krykker, jeg har fået med hjem: håndtagene er af sort gummi (som jeg er allergisk overfor), så jeg skal have fat i et par rester af lammeskind, en hultang - og noget snøre - men det kan udmærket vente til i morgen, hvor DS lander kl. 14 - det bliver dejligt med extra hænder en lille uge - i mit hoved er der en to-do liste . . . . Nu skal der vist bare strikkes resten af dagen
1 kommentar:
ja, vilje har du åbenbart i rå mængder, mon ikke de fleste bare ville være stille i sin körestol og lade rod og skid være hvor de er.
kh.fra Island
Frida
Send en kommentar