fredag den 8. juli 2011

En uventet god oplevelse

Torsdag kom så den længe ventede - og frygtede - dag!
Jeg skulle være til kontrol klokken 09.50, flextrafik blev bestilt med lift, de ville komme mellem 07.55 og 0815 - og DH havde lovet at tage med mig. Bilen kom klokken 8 og vi kørte først til Gevnø/Lyderslev - hvor vi ventede, og chaufføren gik rundt om huset og kom tilbage, brokkende sig over, at hospitalet ikke havde givet besked - så videre til Karise, hvor vi kom før ventet, men han var da parat - og endelig til Køge Sygehus, hvor vi ankom lidt efter klokken 9.
Vi henvendte os i lugen, og med lidt besvær blev jeg fundet - hvor svært er det så, når de får mit CPR nummer. Jeg spurgte, om jeg skulle ind til ham den læge igen - det mente hun, hvortil jeg kom til at sige, at så kunne jeg jo forberede mig.
Vi kom ind til tiden - og blev modtaget af en meget venlig sygeplejerske i den fornuftige alder!!!
Det første hun sagde, var, at jeg jo nu skulle have støvlen af!! Det var jeg ikke forberedt på - så det var virkelig noget af en chok, men jeg kom mig - og jeg spurgte og spurgte, jeg skulle jo nå meget, før den læge kom! Hun spurgte, om jeg da ikke havde fået en skriftlig beskrivelse af forløbet? Om jeg ikke var kontaktet af en fysioterapeut - jo, kort - jeg gik max. 10 skridt med krykkerne og fik udleveret et billede af, hvordan man går på trapper - jeg havde spurgt, om ikke jeg kunne gøre nogle øvelser, hvortil hun svarede, at jeg skulle sørge for at bøje knæet, ellers ville det blive stift!
Jeg spurgte til genoptræning, planen ville blive sendt torsdag eller fredag MED SNAILMAIL (helt ærligt vi skriver 2011) - og jeg ville nok blive indkaldt til Stevns Kommune i løbet af 14 dage - 14 dage!!! Jeg beklagede mig meget over ikke at kunne komme i gang med mit liv igen - og hvordan så med Birmingham - vi skulle jo rejse den 10. august!!
Så kom den næste overraskelse - det var ikke ham den der læge, der kom ind, men en meget ung, kvindelige reservelæge - meget venlig, og det lykkedes hende også at få fjernet det sidste sår. Men, men, men - det var sygeplejersken, der var mit store held! Hun havde ringet ned til fysioterapeuterne - og der var en, der gerne ville tage mig klokken 11 og sætte mig lidt i gang!!
Fysioterapeuten gav sig meget god tid - faktisk en hel time.
Hun gav mig en skema med billeder og forklaring på forskellige øvelser - og hun gennemgik dem med mig!! Vip i fodledet, cirkelbevægelser (en læge anbefalede en gang alfabetet, dvs. tegne bogstaverne med foden), bevægelsestræning (før foden frem og tilbage til yderstilling, fodsålen skal hele tiden være i kontakt med gulvet) og endelig udspænding af lægmuskel (min læg har en underlig geleagtig facon ;o) ). Hun beroligede mig endog med, at benet ikke ville brække under mig!
Hun anbefalede mig at fortsætte med gangstativet - men gav mig samtidig skema for gang med stokke - og gav sig tid til at forklare. Hun mente, at i løbet af 2-3 måneder ville jeg være OK - det er jo lidt mere end de 6 ugers genoptræning på min journal!! også hun mente Stevns Kommune ville kontakte mig i løbet af 14 dage . . . og det var ikke sikkert, det blev 6 uger, det vurderer de!
Men totalt set var det en utrolig, og uventet god behandling og hjælp, jeg fik
Derefter måtte vi vente til klokken 13.50, vi udnyttede tiden med franskbrød med laks, så det var ikke så ringe
Vi var hjemme ved 15 tiden - og min fod var hævet til bristepunktet! Jeg har de seneste 2 uger skyggestøttet med støvlen, så nu føles det, som jeg er sat tilbage og igen skal forsøge at støtte - nu på den bare fod!!
Aftensmaden var hakkebøf med nye kartofler, blomkål og salat

3 kommentarer:

Merete sagde ...

Liselotte, jeg har også prøvet at rhave brækket en ankel og sat sammen med plader og skuer bagefter. Da jeg fik gipsen af efter 7 uger - hvor jeg ikke måtte støtte på benet, så skulle jeg genoptræne benet. Hvis du har mulighed for det, så tag i svømmehallen og svøm et på baner. Det er super til genoptræningaf benet.Og det bedste, du overbeslaster ikke benet.Jo flittigere du er, jo hurtigere er du på benene igen.

Merete sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Hanne sagde ...

Riktig lykke til med opptreningen! Jeg skal til kontroll på mandag - mon tro om jeg får gipsen av ..... Jeg er forespeilet flere mnd. med trening jeg også - opptil 6 stk.