Inger Marie og jeg har længe talt om, at jeg skulle komme på besøg - men det med de orange billetter - det er vist nærmest falsk reklame!! Så jeg benyttede lejligheden - og så kunne jeg også få en overnatning - dyne/puder var jo i forvejen med.
og der blev hygget og kaglet - og mandag formiddag viste Inger Marie så sine nyeste quilte frem - sikken produktion - "Kaffe Fasset" 9-patchen - sådan en top har jeg da også liggende, klar til sandwich . .
den blå "skjorte" quilt har også været på min to-do liste en tid - og det giver blod på tanden til at finde flere ternede bomuldsskjorter
Hyggelige timer - og efter frokost - ca. 12.30 startede jeg bilen og kørte - lidt bekymret - sydpå - men turen gik overraskende fint - nåede over Lillebæltsbroen, gjorde et kort holdt - og videre til sommerhuset - på vejen derover glemte jeg at tage hynderne til gyngestolen med hjem - de trænger i den grad til fornyelse!!! - så jeg måtte atter via Nordfyn. Derfra var jeg lige i Stof og Stil i Odense og købte nyt betræk til hynderne - og derefter videre - og efter 6½ times kørsel var hjemme på matriklen igen - lidt træt - men også ret stolt over at have kørt hele vejen uden problemer - næsten lige som i gamle dage!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar