En del af deltagerne kom med minibus fra DGI-byen i København - og med ½ times forsinkelse forlod vi Korsør kl. 07.45. I Nyborg stod endnu en deltager på - og flere i Kolding. Her kom også frisksmurte rundstykker om bord - og det var lækkert til kaffen. Ialt 40 quiltere deltog i turen.
Jeg havde så absolut planlagt at sove hele vejen - havde dog også ærmer til Samsø med.
Laila havde andre planer!!
Først blev der uddelt sykit til små - meget små!!! - hjerter, der skulle syes over pap - jeg protesterede og hævdede, at mine fingre var for store til så småt syning over pap - men lidet hjalp det - og jeg måtte kæmpe mig igennem detNæppe havde man sat sig til rette, før der blev uddelt en strimmel grønt filt - vi skulle spille bingo/banko - Jeg vandt naturligvis ingenting, men var overrasket over mængden af dejlige gevinster - tråd, stoffer m.m. Vi blev forsinket pga. et større trafikuheld og ankom først til hotellet kl. 21.30, men der ventede en delikat buffet på os - forret, hovedretter, dessert og kaffe!!
Hotellet har 509 værelser, så det var med at holde hovedet koldt, når værelset skulle findes - mit lå naturligvis i "Fredericia", men ellers var der ikke noget at klage på! Fredag morgen gik det så løs: Laila havde lavet navneskilte til alle og bestilt armbånd til fredag og lørdag, og adgangen var let: bare ned ad gangen, og så var vi der. Frokostsortimentet var bredt og lækket - og trods de mange gæster, var der ingen kø ved betalingen
heller ikke på toiletterne var der kø ;o)
Fredag aften kørte bussen os til en dejlig kinesisk restaurant, der lå et stykke fra hotellet - og her var der også mulighed for at hæve penge. På restaurenten sad vi ved runde borde, og der var bestilt kinesisk ristaffel, der bestod af flere forskellige, lækre retter
Vi havde en rigtig hyggelig aften.
Lørdag aften bestilte vi buffet på hotellet - nogle havde organiseret et langt bord, hvor de fleste placerede sig - hyggeligt!!
Søndag morgen kunne man købe en lunch-bag for Euro 7,50. Den blev fyldt op med mad til såvel frokost som aftensmad - så gik det hurtigere ved de forskellige stop på vejen hjem. Vi kørte kl. 8 og var i Korsør ca. kl. 21. Jeg fik kørelejlighed til Ølby, hvor gemalen hentede mig.
Alt klappede på turen, der var Lailas første arrangement - men mon ikke hun efterkommer ønsket om at arrangere tur til Prag 4-6. april 2014 ??
1 kommentar:
Tak for sidst til dig, Liselotte. Og tak for omtalen af turen, det er også sådan, jeg har oplevet den ;)
Tur til Prag, jow jow, der er bestilt bus og hotel, men mangler lige et par detaljer. Også til Birmingham er der bestilt fly og hotel. Og så er der allerede skrevet fire op til oktober næste år til Holland.
Rigtig god weekend
Send en kommentar