Tirsdag morgen var vi tidligt oppe. Der blev pakket, vejet, taget torskerogn, fyrfadslys o.lign. ud, vejet igen - og kl. 7.48 forlod Renge Taxa atter matriklen med fruen bag rattet. Jeg havde haft så travlt med at få fyldt og startet opvaskeren og få samlet flasker/dåser (en god husmor går aldrig tomhændet) - at jeg glemte min taske med kørekort, pung, mobil og kamera . . . .
Da vi nærmede os Køge, lød det fra Regionalen, at der var mulighed for at trække snurrekort - og at nogle havde trukket! Det betød kø på motorvejen ved Amager, en kø der strakte sig helt ned på Køge motorvejen. Der var ikke beregnet meget extra tid, så min mave blev noget hård!!
Der var tavshed i bilen, ingen grund til at tale om det.
Heldigvis fik jeg valgt den rigtige bane, da vi nåede frem til køen - og vi nåede Kastrup på 5 kvarter - 2 timer før afgang kl. 11.10.De tjekkede ind, og der var afsked - og så gik turen retur mod Stevns. Snurrekortene kunne lettest trækkes i inderste/højre bane, så jeg hold mig i den midterste - og kørte kun så hurtigt, jeg syntes var forsvarligt - godt, at man har levet så længe, at man blæser på andres mening om placering og fart. Under alle omstændigheder nåede jeg helskindet hjem, fik afleveret flasker/dåser i Brugsen og var hjemme på matriklen før kl. 11.30.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar