søndag den 13. juni 2010

Fyn - strik-in m.m.

Tirsdag aften efter strik café pakkede jeg og kørte til sommerhuset - det var et godt valg, for det var tørvejr, og jeg kunne uden megen besvær få lukket op for vandet, til trods for at der var fugtigt i græsset. Græsset var forøvrigt uhyggeligt højt, og det til trods for at jeg betaler for at få det slået hver 2. uge . . . . .
Det var oprindelig planen, at vi skulle til strik-in i Egernsund, men Anja var allerede blevet arbejdsramt igen, så det blev et lidt mindre, men ikke mindre hyggeligt strik-in hos Pia i Vejle. Jeg samlede Sus op på vejen. Vi ankom lige godt kl. 10 og inden vi fik set os om, var klokken blevet 18 . . . . .
Sus medbragte dette domino pragtværk, som også kan bruges som hovedbeklædning :o)

Foruden at snakke, blev der så sandelig også strikket igennem . .

På vejen hjem kørte Sus og jeg lige forbi Føns garn - ja ikke forbi, forbi - men derind - Sus skulle hente rød silke - og jeg var også varm på det, men desværre var der ikke mere. Jeg fik dog købte både rødt og hvidt i andre kvaliteter - og glemte min silkedrømme opskrift - den blev dog fundet og sendt - og befinder sig nu atter her på matriklen.
Da jeg kørte forbi Flyvesangvej så jeg Lone med sine 2 hunde, og fluks aftalte vi, at jeg skulle tage pizza med hjem torsdag aften. . . . .
Da jeg kom hjem til sommerhuset, havde regnen forårsaget, at der var mindst 10 cm vand i haven - godt jeg havde mine røde gummistøvler. Gassen var sluppet op, og der var kun 16 graden i stuen - så godt med extra tykke bluser . . . .


Ingen kommentarer: