søndag den 13. juni 2010

Bustur til Höör

Lørdag den 12. juni 2010 var dagen, hvor Foreningen NORDEN Stevns Lokalafdeling havde arrangeret bustur til Höör, som er venskabskommune til Stevns.

Samarbejdet startede allerede i 1966, hvor det første besøg blev afviklet, og også denne gang var der deltagere, der havde været i Höör flere gange - og også på Borsjö Kloster, hvor vores første stop var.
Vi ankom en time før forventet, da det alligevel kun tog ca. 2 timer at køre dertil.
Den nuværende ejer, Tord Bonde, bød dog velkommen og startede vores guidede tur, indtil den officielle guide ankom.
Vi fik set hvælvingerne i Østre længe, hvor Bennediktiner nonnerne i sin tid indtog deres sparsomme kost. Vi så det lokaler, der er åbne for offentligheden, udstillingen og butikken i forbindelse dermed.

Vi så derefter Kirken, som stadig er en sognekirke,
urtehaven, hvor man i dag såvel som dengang kan finde lægeurter - og nu også krydderurter, der anvendes af Bonde-slægten, der har ejet slottet siden 1908, hvor Corfitz Ulfeldts slægt efter mange generationer solgte slottet.
Tusindeårsegen, hvori man med lethed kan stå.

Selve parken indeholder hundredevise af engelske roser, på en bund af Nepeta,Geranium o.a. Desværre har den kolde vinter også her bevirket, at der var overordentligt få udsprungne roser.

Frokosten blev serveret i Klostrets café og bestod af kjötbullar, kartofler og tyk brun sovs med champignon



et kig over staudebedet ned til søen

Efter frokosten var der rundvisning i Höör by, der sluttede ved Kulturhuset Anders, hvor vi blev budt velkommen af turistchefen.




Vi var heldige lige at komme til fernisering af en udstilling ved den danske maler Carmen Cohr, der er opvokset ved Feddet, gået i skole i Roholte skole og student fra Haslev . . .
I forbindelse med udstillingen var Incendi Glasblåseri, hvor vi fik demonstreret, hvordan man blæser en fugl.

Sidste stop - planlagt - var Pensional Klintas Trädgårdscafe, hvor vi fik kaffe og dejlige kager


Lørdagen var også dagen for årets broløb, og chaufføren var klar over, at broen ville være lukket fra 15.40 til ca. 17. Dette var dog forlænget til 17.30, så vi oplevede ikke alene en halv times uplanlagt pause på landevejen - men også at se de hundredevise af løbere, der fyldte hele den ene side af broen - jeg tænker, at vi kan sige, at vi deltog i broløbet - ????
Alt i alt en dejlig dag med mest regn og blæst, men dog enkelte glimt af solen

Ingen kommentarer: