lørdag den 31. december 2011

Godt Nytår

Med dette ret mislykkede billede af mine nye gardiner i soveværelset ønsker jeg alle
et godt og lykkebringende nytår

Da vi flyttede her til matriklen, flyttede vi fra et soveværelse med 1 vindue til her, hvor der er 2 vinduer. Der var jo nok at tænke på, så jeg skabte en helt ny mode, dvs. forskellige gardiner for vinduerne.
For en del år siden købte jeg så stof til nye gardiner - og endelig i mellemdagene har jeg syet dem.
I virkeligheden er de fint hvide med blå blomster, men det er ikke til at se på et billede taget kl. 16.30 nytårsaftens dag.
Jeg kom forøvrigt til at tænke på min farfar, da jeg syede, han hævdede, at man ikke måtte lave håndarbejde i juledagene, så ville man få en "bullen finger" - mon ikke det har været, for at husmoderen trods alt skulle have lidt fri . . . .
Efter et skrækkeligt år - i hvert tilfælde efter 21. maj - håber jeg på medgang i 2012, hvor der bliver indtil flere rejser til det stor udland - såvel mod øst som mod vest.

måske færdig cardigan

Så blev jeg endelig - måske - færdig med forkanterne på min cardigan strikket fra oven - efter mønster i tillæg til Hendes Verden - strik i vinterpasteller .(se under Arwetta Classic/ Ane)
Ærmerne er mestendels strikket 2 gange (eller 3, hvis man regner tilbagestrikningen med LOL)
Jeg er dog ikke helt overbevist om, at ærmerne ikke skal strikkes helt lange - det var egentlig med vilje, at de blev lidt kortere - tænke, tænke, tænke
Den var en sej omgang at strikke - glat hele tiden - næste gang vil jeg forsøge mig med samme mønster som Yt - det giver da lidt afveksling ;o)

Den nye mis kommer nu jævnligt ind - den er meget kælen og vil helst sidde på skødet hele tiden. Agnes er dog ikke så tilfreds, at de har været inde samtidig endnu . . . .
Jeg mener, hun er en Olga - gemalen hælder mest til Maren - vi må se

Møbius

fredag aften/nat lukkede jeg af for min første møbius
der blev slået op i oktober i Basselund - men den har ligget stille længe dels fordi Nanna ikke havde mere af garnet - dels pga forskellige forpligtelser
Garn: 150 g Zauberball6 (400 mtr) indisk rød
Pind: 5
220/440 masker
Mønster: 2 omgange ret/2 omgange vrang.
Jeg har endnu et nøgle - i farven Café Flair - mon ikke det bliver til endnu en møbius . . . .

torsdag den 29. december 2011

teststrik endelig færdig

Endelig blev jeg færdig med mit seneste teststrik projekt
- jeg dur ikke mere til at hænge i en klokkestreng
- og slet ikke, når det som her er med mønster/snoninger overalt
- både på for- og rygstykke - samt på ærmerne.
Da jeg så endelig var færdig med at strikke, så var der også montering. Jeg strikkede naturlig for- og bagstykke samtidig - og også begge ærmer - men jeg tror nu nok, at hvis jeg kunne vælge, så var mest muligt blevet strikket rundt med loop på ærmerne - og sandsynligvis også udeladt mønster på ryggen.
Men blusen, som er til en dreng str. 10 er lækker, nu den er færdig. Strikket i Duo fra Sandnes - bomuld og uld - på pind 3½.
Nu sys der - gardiner til soveværelset . . . .

onsdag den 28. december 2011

julefrokost

2. juledag var der dømt julefrokost på matriklen
Lillian og Henning kom fra Møn - takket være det nærmest sommerlige vejr - denne dag blev den varmeste decemberdag med 2-cifrede plusgrader.
Det blev en hyggelig dag med megen snak, hvor vi kom vidt omkring i emner.
Der var alle de traditionelle retter, men vi kan efterhånden hverken spise eller drikke så meget mere, så der er dømt rester på menuen resten af året - men det er vel heller ikke så ringe endda.

mandag den 26. december 2011

julegaver fra nær og fjern

I år havde jeg meldt mig på 2 julegavebytter
På den internationale liste skulle jeg sende til Linda D i USA - og jeg modtog fra Kaija-Liisa i Finland. K-L havde valgt et Tema: Tilda, og jeg modtog et stitchery mønster, en Tilda bog, 3 stoffer, en dåse, hvori der var et ornament, en rulle lyserød klunkebånd og endnu et rødt bånd - alle dejlige gaver. Når man tæller de 3 stoffer for en - bliver det ialt 7 dejlige gaver, som jeg nok skal få glæde af i det kommende år ;o)
Den anden var på Stoffbytte-klubben - og her sendte jeg til Mona - og modtog fra Kari - begge Norge. En dejlig "hånd"syet toiletpung, som ganske sikkert vil blive til en sypung - rosa stof og en trekant-lineal
Alle dejlige gaver til et kreativt 2012

Juleaften

Juleaften i år skulle vi prøve noget nyt!
Nemlig at være alene 2. Træet blev pyntet Lille Juleaften - i år dog kun med ca. 1/3 af pynten i de 2 kasser, som med besvær var hentet fra den sydlige skunk. Gemalen måtte bære dem ned ad trappen - jeg kan ikke både bære mig selv og en kasse ned ad trappen - men man skal jo være ydmyg, så alene det, at jeg selv kan gå ned ad trappen er jo fint.
Lyskæden, der stammer helt tilbage fra min barn/ungdom virker stadig - ja, det var den gang, man lavede tingene, så de kunne holde. Selvslukkende lys i Georg Jensen stagerne øverst på træet.
Bordet blev dækket halvt. Madlavningen er jo det samme, om man er 2 eller flere, så der blev kogt risengrød fra morgenstunden, rødkålen blev snittet og kogt á la Kirsten Hüttemeier, og da risengrøden var kold, blev der lavet Ris á la Mande. Gemalen fortalte jo i efteråret, at alle kartofler var gået til, da de stod under vand, men da jeg nævnte brunkartofler? - kom han i tanker om, at der måske var lidt aspargeskartofler - og sandelig siger jeg Eder - der var nok til både hvide og brune kartofler - så det blev atter jul i det lille hjem. Jeg fik mandlen - mandelgaven var som tidligere Svikmøllen. Agnes fik atter et flip - denne gang var det Gert, der blev angrebet - jeg ved ikke, hvad den kat har gang i . . . .

torsdag den 22. december 2011

Gemalens fødselsdag

Onsdag fyldte gemalen atter år - og som Same Procedure as every year var der inviteret til middag på matriklen. Sidst på eftermiddagen kom der en bil fra Karise Blomster og Ting med en gave sendt fra DS og DDIL med Java kaffe, chokolade, marmelade fra Bandholm samt denne fine, hvide buket.
Menuen var - som altid - avokado med rejer og derefter lammekøller. Som dessert lagkage og kaffe. Allerede mandag havde jeg bagt lagkagebunde - og tirsdag aften blev der kogt jordbærmarmelade. Onsdag morgen fik jeg kogt creme - og lagkagerne lagt sammen med creme, jordbærmarmelade - og chokoladeglasur på toppen.
Jeg bliver øjensynlig aldrig klogere - der bliver altså ikke spist mere end 1 lagkage - så nu er det skrevet i kalenderen til næste år ;o)
Fødselsdagsbarnet blev som altid "begavet" med Stevnsbogen, halstørklæde, Birthday Boy figur, orkidee samt fra undertegnede en ny stander.
Atter en hyggelig aften - og nu bliver det snart jul. Tiden fordrives hver eftermiddag med Anne fra Grønnebakken - dejligt gensyn!

ny kat?

I den seneste tid har der været en "ny" kat på terrassen, men når døren forsøges åbnet - har den være pist væk straks!
Onsdag skete der dog noget - og pludselig var den meget kælen og ville gerne med ind - og endog op på skødet at sidde. Den var meget sulten . . .
Den har halsbånd på - en sød yngre hunkat - så det må jo være "nogens"
Agnes var ikke tilfreds for at sige det mildt - men det må hun så "arbejde" med LOL

Halsedisse

For en tid siden bad Gitte om mønster på "mine" halsedisser - lørdag havde hun dog endnu ikke fundet tid til at strikke til barnebarnet - så søndag fandt jeg noget gråt
(hvad er det med nutidens børns forældre
- alt skal være kedeligt gråt, sort, mørkt)
strømpegarn fra Brugsen - slog 88 masker op på pind 4 - strikkede 13 cm 2 ret/2vrang - delte i for- og bagstykke (lukker lige 2 masker af i hver side) - og strikkede 13 cm på hvert stykke - og vupti! der var en halsedisse.

søndag den 18. december 2011

lidt mere færdigt babystrik


Jeg havde garn til overs fra trøjen så der blev atter strikket djævelhue og stik-igennem tørklæde - pakken sendes afsted i morgen, forhåbentlig når det frem før juleaften . . .

patchwork på matriklen

Lørdag ville Christian, vores ældste søn, have fyldt 41 år, så det var dejligt at patchworkvenner valgte at fordrive dagen her på matriklen. Først lige et par billeder at mine Anne-Beate træskonisser - der er kommet et par musiknisser til i år. . . . .
De ankom kl. 10 og planen var at sy juletræer efter et papmønster fra Patchworkbutikken i Køge - det blev dog til hjerter. På sidste møde var der en snak om at sy dem med teknikken med buede sømme - og det gjorde 3 af os - medens de 2 syede hjerter med sekskanter. Lis havde købt en pose med 100 udstandsede sekskanter, men da de skulle deles, var der kun 75 . . . . SURT!!
Gitte medbragte frokostpalletter fra Brugsen - og gemalen hentede brød fra byen.
Der blev stillet an med forlængerledninger, strygebakke og rejsestrygejern - og så gik det deru'a'
Gitte havde smugtrænet, så hun fik 3 færdige hjerter med hjem - jeg blev færdig med et - og halvfærdig med endnu et
Gitte fik hjælp til at sy lynlåse i puder - julestykkerne var oprindeligt købt i Stof og Stil og skulle være dækkeservietter - nu blev de til 2 langpuder
Vi syede og syede - det var så hyggeligt, at det absolut må gentages en anden god gang

torsdag den 15. december 2011

hyggegave


Amalie, som for nyligt er flyttet til "byen" med sine forældre, kom på besøg med sin mor - og denne dejlige julehyggekurv med lys og servietter, kaffe og chokolade og juleøl
Dejligt, når nogen tænker på "os gamle" . . . ;o)

onsdag den 14. december 2011

uventet besøg

Onsdag morgen var der uventet besøg på terrassen, da fruen i huset kom med mælk og tørkost til Lille My
Fru Nielsen boede oprindeligt hos vore tidligere naboer, men for et lille års tid siden havde hun fået killinger, de havde beholdt en af dem - og pludselig blev hun så irriteret, at hun gik sin vej. Hen over sommer og efterår så vi hende ind imellem - men nu er det længe siden. Hun plejer ikke at ville have nærkontakt - men i morges kom hun straks hen og skulle kæles for.
Hun var i god foderstand/tyk om livet - så måske bliver der mulighed for en killing . . . . .
Hun ville ikke ind, men det går så heller ikke, for hun tåler ikke andre katte. Lille My sidder og venter på, at han kan komme til.

tirsdag den 13. december 2011

Kirkens Korshær i Tivoli

Søndag havde vi atter i år en mellemvagt i Kirkens Korshærs lille hus i Tivoli, dvs. fra kl. 15-19. Vi kørte hjemmefra klokken 13, parkerede i Køge og tog S-toget til Hovedbanegården. Vi havde brev med og kom ind via personaleindgangen. Vi var atter i år i god tid - god nok til at vi kunne købe brændte mandler og tage lidt billeder i dagslys. Vi var varmt påklædt til lejligheden, men det var i år langt mere "menneskeligt" at have vagt end sidste år, hvor det var bidende for koldt
Formiddagsvagterne var glade for afløsning, de frøs, hvilket jeg ikke helt forstod, for der var opvarmning ved en olieradiator - og ingen kold vind udefra.
Der var mange mennesker og godt salg af diverse strikvarer, verdens bedste lys fra de frivillige i Dianalund, kort, merchandise og ikke mindst årets smykke, designet af Pilgrim. Der blev budt på mangen en kop Merrild kaffe - og snak, så det var rigtigt hyggeligt. Vi skrev lidt i Tivolibogen - og efter vagten gik turen til Den Skaldede Kok, hvor vi sad udenfor og fik flæskestegsandwich. I området ved det russiske tema var en bod med A.C. Perch's Thehandel (1835), hvor der var smagsprøver på 2 julether fra samovarerne - jeg investerede i grøn julethe samt en lækker mørklilla dåse, hvorpå står A.C. Perch's Thehandel . . . . Vi kiggede lidt på lysene og så gik turen hjemad med S-tog og bil.
Jeg havde medbragt 1 hue og 5 par sokker - havde gjort meget ud af at skrive størrelse samt garnkvalitet på - men det var der langt fra på de øvrige håndstrikkede varer i boden. Ærgerligt, for der er ikke salg i sokker, når man ikke kan se størrelsen.

patchwork lørdag 456 i Frederikssund

Lørdag var sidste gang, Else Mikkelsens hold 456 i Frederikssund var samlet. Anne fra Bamse-Bo havde atter arrangeret, at vi kunne mødes i håndarbejdslokalet på "hendes" skole i Ølstykke. Der var afbud fra 4 - men alle andre var det. Det var lidt vemodigt, men heldigvis har Gitte sagt ja til at have hold 4 søndage i januar, februar, marts og april - og de fleste har meldt sig.
Traditionen tro havde Anne atter inviteret til juleafslutning i butikkens kursuslokale - og serverede kaffe, forskellige theer, sirupskage, julekage og brunkager - alt hjemmebagt og lækkert.
Bente hentede Else, og det var hyggeligt at se hende igen - næsten frisk . . . .
Vejen hjem blev lang: Magda ville have mig til højre, og selvom jeg plejer at køre til venstre, føjede jeg "hende". Det blev en lang tur via Hillerød og næsten København - rigelig trafik på motorvejen og mørkt og regnfuldt - det kunne jeg godt have undværet!