Hvad tænker konen dog på - indimellem er hun da også alt, alt for hurtig på tasterne!!
Jeg har siden 20. oktober 2007 været medlem af Ravelry, men har nærmest brugt mit medlemskab til at kunne se opskrifter, når andre kom med et link.
For nylig var der så en, der kom til at nævne, at der var en gruppe, der hed 10 shawls in 2010 - og vupti - uden at tænke over det - så var jeg da lige blevet medlem - med forpligtelse til at strikke 10 sjaler - tjaaa - hvordan gik det egentlig til???
Efter at have kigget "en million" sjaler igennem - og have gemt næsten lige så mange (jeg skal da nærmest blive 500 år for at nå at strikke alle de opskrifter, jeg i tidens løb har gemt) så startede jeg forsigtigt ud kun med 2 sjaler -
Baktus - og
Trinity Shawlette
På de noget utydelige billeder kan ses, hvor langt jeg er nået med Trinity Shawlette - jeg har strikket 10 gentagelser af shart 1 - og er nu begyndt på shart 2, hvor jeg planlægger 2 gentagelser, før jeg starter på den sidste bort. Garnet fik jeg i 2007 af
Sus, da hun var til mit første (af 2) strik-ins i sommerhuset - og der er kun 100 g/425 m - så det er spændende, hvor langt jeg når - og om jeg bliver nødt til at strikke tilbage . . . . Men ellers kan jeg da bare strikket et andet sjal af koboltblåt Tvinni, som jeg lige kom til at købe hos
Bente B . Det er bare for hurtigt, at "man" kan få købt noget . . .
Ingen kommentarer:
Send en kommentar