Til min fødselsdag sidste år ønskede jeg mig en lille rive (den grønne, jeg har arvet efter min svigermor skilles ad igen og igen) - og stedsegrønne planter. Som før nævnt benyttede Maria og Steen sig af lejligheden til at få mig ud på et skråplan ved at give mig en Rhododendron - ja, ja - den er jo stedsegrøn. Andre skillingede sammen til gavekort på hhv. 650 og 700 kr. til Thymes Planteskole. Da jeg alligevel skulle have ny forsyning af tonere til min printer - jeg forstår ikke, at den skal have ny toner hele tiden. Besluttede vi os for en udflugt i Mazda'en. DH har på det seneste haft stort besvær med at få genoprettet fårehegnet efter sidste års udbryder-lam - og ville gerne i Jem og Fix og "se" på hønsenet (det kan selv lammene ikke springe igennem!!). Så vi startede i Jem og Fix og læssede 2 x 25 meter hønsenet samt en pose rododendron spagnum ind i bilen. Derefter kørte vi til Jysk - vi købte for år tilbage i Brugsen et sæt med bord, bænk og 2 stole i hvidmalet træ til morgenterrassen på gårdspladsen - på trods af feberhede reparationer og maling hvert år - faldt det sidste sommer fuldstændig fra hinanden - DH hævder, at det var brugsmanden - samtidig med at han igen punkterede havetraktoren!!
Jeg havde så set, at Jysk havde et cafébord og 2 stole til kr. 300 (og jeg mente så, at der med tiden kunne blive plads til den gyngesofa, jeg har ønsket mig i flere år). Men - som sædvanlig - havde jeg gjort regning uden vært - og vi kom hjem med et hvidmalet sæt med bord, bænk og 2 stole (på tilbud til kr. 2.500!!) - i flade kasser - det havde ikke kunnet lade sig gøre, hvis vi havde kørt i Focus'en!! Nå, men jeg fik da købt printerpatroner - og så gik turen videre til Thyme.
I vores tidligere hjem havde jeg en flot parykbusk - og det var så også noget af det første, jeg indkøbte her. Sidste år mente jeg, at den stod for mørkt - og den blev flyttet til det gule bed. Det kunne den ikke lide!!! Så et af ønskerne var en ny - jeg fik et stort exemplar til kr. 398.
Derudover fik jeg en Hortensia Alma (har i forvejen Bella), en klokkebusk, 2 løjtnanshjerter 3 nepeta, 2 pragtrøllike, 2 Phox Blue Paradise, 2 Sanguisorba officinalis/Kvæsurt - og sidst men overhovedet ikke mindst - Jeg fik en ny lille rive!!!
Planterne står nu i regnvejret - og bliver plantet, når det atter bliver tørvejr, og jorden forhåbentlig er tjenlig!!
Travle dage
4 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar