mandag den 26. marts 2012

Herlufsholm, omvisning

Sct. Georgs gilderne i hhv. Faxe og Haslev har et godt samarbejde, og det betød lørdag at vi var inviteret til rundvisning på Herlufsholm.
Ejlif Kristensen sognepræst ved Herlufsholm Kirke, var en meget levende, humoristisk og engageret omviser. Dagen efter skulle han have sin sidste gudstjeneste og derefter afskedsreception, idet han efter 25 år nu pensioneres, dog er han flyttet til et nærliggende hus og fortsætter som omviser på Herlufsholm.
Den 7. maj 2011 var Foreningen NORDEN Stevns Lokalforening på besøg på Frederiksborg Slot - som var det slot, Herluf Trolle og Birgitte Gøye i 1560 fik mageskiftet med det tidligere Benediktiner kloster, som Christian III efter reformationen overtog i 1536. Herluf Trolle og Birgitte Gøye var barnløse og oprettede 23. maj 1565 Herlufsholm som skole for adelige og andre ærlige folks børn. Herlufsholm Gods er på 1.132 hektar.
Der lægges kranse den på Herluf Trolles fødselsdag 14. januar samt den 23. maj - skolens fødselsdag. Ved et stort søslag i Østersøen d. 4. juni 1565 blev han hårdt såret og døde af sine sår d. 25. juni 1565, ikke mere end en måned efter oprettelsen af stiftelsens fundats. I Herlufsholm klosterkirke kan man i dag stadig se Herluf Trolles rustning med det fatale skudhul i venstre lår. Birgitte Gøye blev i sin mands fravær den første forstander på skolen, men bad kongen udnævne Herluf Trolles bror, Børge Trolle, som forstander i 1567.
Bogstaverne her på tæppet står iflg herlovianerne for Her Tæves Børn Grundigt ;o)


Efter kirken gik vi til selve skolen hvor vi hørte om livet der. Herlufsholm Skole er Danmarks største kostskole. Der er 625 elever, heraf ca. 275 kostelever. Man kan gå på skolen fra 6. klasse Ordlyden Adelige og andre ærlige folks BØRN betød, at der i 1965 kom piger, dog først som kostelever i 1985.
Vi så også dette dejlige maleri, som Thomas Kluge malede af Dronning Margrethe - med en teknik, som hendes øjne følger én hvor end man stiller sig i lokalet.
Vi var kort inde i den ene spisesal - der spises frokost i 3 hold, kl. 11,30, kl. 12 og kl. 12.30
Til slut var vi i det naturhistoriske museum, oprettet gennem år ved doneringer fra tidligere herlovianere - en helt speciel samling af mange dyr, der nu er fredede.


spændende gulv på gangen







En spændende rundtur i en spændende verden - dejligt, at vi trods endnu et arrangement om aftenen alligevel deltog.




Ingen kommentarer: