søndag den 15. januar 2012

Uventet familieforøgelse

Torsdag formiddag, da gemalen gik over for at sige God Morgen til damerne, ventede der ham noget af en overraskelse:
Tove havde fået en lille, kvik gimmer. I 2011 var hun selv gimmer og dermed førstegangsfødende, men læmmede helt normalt 17. april - og fik en gimmer og en vædder. Normalt - fordi Gotlandske Pelsfår læmmer i marts eller april
Amalie kom forbi og mente, at hun skulle hedde Ulla - ikke meget kongeligt over det navn - og egentlig overflødigt med et navn, da hun til oktober kommer i fryseren . . . . men dog extra forpligtelser især for gemalen, da fårene nu må lukkes inde hver nat, for ikke at ræven tager den lille. På denne årstid kan det dog allerede ske kl. 16, så er der stadig mulighed for at forlade matriklen om aftenen.

2 kommentarer:

Lavendel sagde ...

Nååååh, hvor dejligt og uventet..

Liselotte sagde ...

nej ikke dejligt - højst uheldigt og uden for rigtig tid - hun bliver jo for stor i forhold til resten, som bliver født i marts og april