For en god tid siden havde Vibeke i StrikCaféen lovet sin datter at få strikket et topstykke. Hun kunne ikke selv strikke på pinde 3,5. Hun fik aftale med en, der ville strikke, men efter forgæves forsøg på at komme i gang, gav vedkommende op.En tid gik.
Så spurgte Vibeke Erna, om hun ville gøre et forsøg . . . .
Utroligt men sandt, tirsdag kom Erna retur med det - hun havde ikke kunnet "knække nøden".
Jeg havde jo strikket i str. 6, så jeg lod mig overtale - og projektet er jo ikke umuligt - man skal bare have fuldstændig ro, holde tungen lige i munden - og bruge rigeligt af maskemarkører . . . .
Søndag var jeg nået til pullen - nu får Erna "lov" at strikke resten . . . .
Ingen kommentarer:
Send en kommentar