mandag den 24. august 2009

uge 34/2009

På facebook er der adskillige grupper, der bl.a. hævder, "du ved du er fra Stevns, når du ved . . . - og i dette tilfælde, at denne lille familie består af Magda, Bent og lille Charlotte . . . . Når det det lakker mod efterår, bliver de stillet op ved landevejen - men i år fik de ikke lov til at stå i fred - "nogen" syntes, det var morsom at lave hærværk på den lille familie - og havde endog stået på hovedet af Charlotte . . . . ærgerligt!!!
Vi tilbyder cykelcamping i haven - men har ikke haft en eneste gæst - før onsdag den 19. august, hvor vi fik besøg af et ungt par fra Berlin. De slog teltet op under vandgranen - og var tilsyneladende glade for at være her - det skrev de i hvert tilfælde i gæstebogen, før de cyklede videre mod Køge og København

Lørdag var der inviteret til DIS-møde i Roskilde - denne quilt mødte os ved indgangen
Måske ikke den store art-quilt
men nok nærmere til inspiration



Nu kommer der snart gang i hindbærene

- så nu er det værd at lægge haveturen forbi




Man skal være ærlig - især over for sig selv - og jeg må indse, at det ikke bliver foreløbig, at jeg igen fletter med pil. Jeg har 3 års pilehøst på hø-loftet, så nu høster vi hvert 2.-3. år, tørrer grenene - og så er der optændingsbrænde
I år skal vi nok have høste de pil, vi i sin tid plantede ved naboens gylletank - de må være tjenlige . . .
Søndag kom så endelig det længe ventede læs brænde - her ses Gert næsten dækket i brænde - i år blev det læsset af lige ved porten, så vi slipper for transporten til brændehuset
han overlevede dog :-) og er nu i fuld gang med at stable i brændehuset, før vi - forhåbentlig - får regn i morgen

Ingen kommentarer: