Vi mødtes kl. 11 og startede med at spise vores me'tagne mad og snakke om lidt af hver. Der er mulighed for at låne/leje en trækvogn - og der er borde og bænke og toiletter overalt.
Udenfor var opstillet et keglespil med 5 kegler og en (tung) bold i snor - med den skulle man forsøge at vælte keglerne - det lykkedes :-)
Dernæst fortsatte vi til Sct. Stefans Kirken anno 1884 med beboelse, og hvor spisestuemøblementet var det samme som DHs farmor og farfar havde, og som nu står i vort køkken - tjaaa . . . . .
Man kan jo handle i Trønninge Brugsforening anno 1940 (jeg købte en opvaskebørste fra blindes arbejde)
fra sidebygningen/ grovvareafdelingen var der salg af brænde, kul m.m.
mindste af pigerne her kan hænge sin sut på, når hun er færdig med at bruge den :-)
I husmandsstedet anno 1927 blev vi budt på kaffe med Richs, nybagt brød med nykernet smør og marmelade
Nu var klokken efterhånden blevet mange - så vi gik derefter - næsten direkte - til Sparresholm Hestevognsamling
her var rigtigt mange forskellige vogne, nærmest stuvet sammen - bl.a. denne jumbe - som jeg svagt kan huske, vi blev hentet i ved Saxkjøbing Stations og kørt til Oreby - min drøm har været en dag at få en sådan og hest - og så køre til Byen i den . . . . . .
Vi sluttede en dejlig dag, som vi begyndte - med kaffe og kage, før vi begyndte på rejsen hjemad.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar