lørdag den 19. november 2011

sorg og tomhed

Søndag var der ikke meget gang i Diana. Hun plejer jo at fare rundt på gårdspladsen og hilse på alle dem, der kommer for kun at besøge hende. Det blev der ikke noget af - hun lå i stuen - men logrede glad med halen.
Mandag morgen kl. 9 var der Morgengry på Store-Heddinge Bibliotek - vores præst Per Vibskov Nielsen læste atter op for
børnehaveklassebørnene fra Erikstrupskolen - i år fra børnebog Mustafas Kiosk (1999) af Jakob Martin Strid. Det er hvert år hyggeligt at hilse på nogle af børnene fra børnehaven, hvor jeg er Vestens Bedste (altså, når jeg ikke lige er en falden kvinde).
På vejen hjem fra indkøb kørte jeg ind om dyrlægen - der var ingen tider mandag - men tirsdag kl. 11.
Mandag kl. 17 var der møde i konfirmandstuen - om Café Stevnen - og kl. 19,30 puttede vi PVN i bilen og kørte til Haarlev Bibliotek og Skumringstime. I stearinlysenes skær læste PVN højt fra Populærmusik, der var Niemis debut som voksenforfatter, og den fik da en bragende modtagelse.
Blandt andet modtog forfatteren Augustprisen i 2000. Den er også blevet filmatiseret (SFI, 2004).
Romanen er en erindringsbog om en opvækst i T
ornedalen, men heftigt omrørt med magisk realisme. Den behandler sin hovedperson – der faktisk er Tornedalen, og ikke så meget jeg-fortælleren – med kærlighed, men helt uden overbærenhed, og blotlægger de mange sociale, politiske og kulturelle skel der står på kryds og tværs af området. At handlingen udspiller sig i 60’erne, hvor selv bøhlandet så højt mod nord måtte affinde sig med amerikanske impulser, gør bestemt ikke bogen mindre dynamisk.











Tirsdag måtte vi så køre den tunge vej til dyrlægen og sende Diana på hendes sidste rejse.
Næsten 13 år har hun været en ikke væsentlig del af vores familie og liv, men det var tid nu.
Der blev så stille i vor gård
På under et halvt år er vi gået fra 2 hunde og 5 katte - til en kat - det er meget, meget underligt.
Diana er der ikke, påståeligt, når vi kører, ligger ikke indenfor hoveddøren eller i sofaen
- he
nter ikke avisen og forlanger go'bi'er - ikke - ikke - ikke . . .




4 kommentarer:

KirstenB sagde ...

Kære Liselotte

Føler med dig. Det er hårdt at sige farvel.
Kh. Kirsten
"Knude på tråden"

Helle sagde ...

Også mine varme tanker til jer. Det er hårdt at miste et nært og tæt familiemedlem gennem så mange år. Nu har Hun fred i hundehimlen med de evige kødbensmarker :-) Knus, Helle

Britt-Inger sagde ...

Så trist Liselotte att mista en kär vän, som en hund alltid är. Känner med dig

Lavendel sagde ...

Nååå, den gode hund, ja det er trist. det er jo éns barn, føler med jer.knus