lørdag den 13. februar 2010

Uge 6

Hver tirsdag formiddag har jeg fået lov til at komme i børnehaven
Jeg læser bøger - taler med børnene - deltager i diverse aktiviteter. Mandag ringede lederen og fortalte at de planlagde en tur til Rødvig - og om jeg ville med?? Naturligvis ville jeg da det, så jeg ankom lidt før klokken 9, iført mange lag varmt tøj.

13 af de 21 børn var ankommet, og de blev også iført alt det varme tøj og fik deres madpakke i hver deres rygsæk - og så drog vi af sted mod stationen - alle piger skulle have en dreng i hånden - og jeg gik - som sædvanligt til sidst med 2 af de mindste
Toget kom, og vi var på vej
Vejret var gråt i gråt men ingen særlig vind.

Fra Stationen gik vi til stranden, hvor hvert barn skulle finde en sten, der skulle med hjem. De fandt dog også en masse andre sten - og kastede dem i vandet












Stevns Klint i disen

Den medtagne mad blev spist ved lystbådehavnen.

Efter et besøg hos Hjemmekøbmanden for at købe vand og saft - og han gav lakridser til alle :-) gik vi så tilbage til Rødvig Station - og ventede og ventede på toget, der dog kom lige til tiden . . .












- og så gik turen hjemad igen


Turen fra Stationen til Børnehaven var laaaang - de små ben var trætte - jeg dannede atter bagtrop med 2 af de mindste - men selvom de var trætte, og jeg foreslog en lille lur - var det ikke noget, der rigtigt var på tale . . . . Men vi var alle enige om, at det havde været en dejlig tur.

Jeg kunne mærke i kinderne, at luften havde haft godt af vores tur - og jeg måtte have en lille lur, da jeg kom hjem - før turen gik til StrikCafe. Februar er også måneden, hvor vi spiller Banko på plejehjemmene - mandag var jeg i Karise - og tirsdag var vi i Faxe Ladeplads. Onsdag formiddag var der møde i Kirkens Korshær Genbrugsbutik's butiksudvalg - og om aftenen møde i Haarlev med deltagelse af 25 af de 28 private vandværker i kommunen . . . det er en travl tid . . .

Ingen kommentarer: