onsdag den 3. februar 2010

snestorm over Danmark

I går slog Kyndelmissen sin knude over Danmark - snestorm lovede de - og det fik vi til overflod - nærmest endnu en vinterkrig

Jeg var i børnehaven - assistenten på min stue er rejst på skiferie - hvorfor rejser man efter det?? - og pædagogen havde barn syg - så der var 2 vikarer og så mig. Selvom der kun var 14 børn, valgte jeg at blive til frokosten - og kørte først hjemad efter 12. Det sneede - og dag jeg kom til vejen til vores landsby, var den overordentlig vanskellig at forcere . . .
At køre til StrikCafe om eftermiddagen var en umulighed - blæsten var ind fra syd - og det betyder, at alle veje ud af "byen" er blokeret.
Jeg fik efterfølgende at vide, at der havde været 4 - det lyder, som de, der bor inde i Store-Heddinge . .

Vi fik begge biler kørt i laden - man skulle tro, at vi havde købt dem efter mål, for de kan lige være der - og det ser ud til, at de skal blive stående en tid . . .

Her til morgen skulle der atter bæres vand til fårene - Diana synes slet ikke det er vejr for en hund at være ude i :-)

og til slut et par billeder fra soveværelset - kun et spor leder til brændeskuret - det kan ikke betale sig at rydde . . .

Ingen kommentarer: