Min tandlæge ville gerne se mig igen i dag - kl. 9 - og efter at have gået så meget grueligt igennem :-) - så kiggede jeg lige forbi den lokale kludekræmmer, Bent Møller. Der var nogle pæne - og endog også billige - vinterfrakker. Sædvanen tro var der kun 1 i hver størrelse, så det er bare om ikke at tænke for meget og springe til med det samme!!
Vel hjemme med den nye vinterfrakke syntes jeg, at jeg fortjente at slappe lidt af - og dermed fik jeg strikket det sidste ærme færdig på min FLS. Ved sidste besøg hos En Bente Ting, Sørup, Falster, købte jeg 3 lilla knapper, men som det ofte sker for mig, kunne jeg naturligvis ikke lige finde dem. Derfor blev det 3 perlemorsknapper, som jeg købte på Maldiverne, der blev syet i - og dermed er den helt færdig!! Jeg har brugt ca. 250g gotlandsgarn 8,2 (løbelængden er 390 m/100g) - og på pinde 5. Foto følger snarest - den skal lige vaskes.
Jeg syntes det var en kamp at strikke på pinde 5, men det bliver da ikke bedre af, at vesten fra Strik for din syge moster skal strikkes på pinde 7!!! Det stod der godt nok ikke noget om - kun :
"Vesten er strikket i Lisboa som er et 100% uldgarn i en blød merinould, det er et flamegarn, der giver det strikkede en spændende struktur i overfladen .Vesten findes i 3 forskellige farver: Mørk lilla, Messing Gul, Mørk Petrolium"
Fordelen er så, at det går ret hurtigt, og jeg fik strikket en hel del til strikcaféen i dag.
Travle dage
10 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar