Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel skyggen. Sortér efter dato Vis alle opslag
Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel skyggen. Sortér efter dato Vis alle opslag

onsdag den 20. juli 2011

Skyggen - igen, igen

Een ting er sikker - jeg bliver aldrig god til det der med at tage piller på tidspunkter, og i dag gik det så ikke bedre, end jeg glemte dicillin pillerne og nærmest spiste dem samtidig med morgenmaden . . . . . Resultat: lidt løs mave. Det var så heldigt, at dette var dagen, hvor jeg skulle ligge med benet på en høj kasse og lave veneøvelser. "Nogle" er gode til at ligge ned og strikke - dem hører jeg ikke til - men indimellem sad jeg oppe . . . . Jeg har hele tiden været utilfreds med ærmegabene i Skyggen - de nåede nærmest ned til taljen . . .
Det er dejligt at kunne spørge om alt på webstrik-gruppen - og således også denne gang, hvor Pia lige kiggede i Strik a la Carte bogen og fandt, hvor mange masker der på ZigZag skulle tages op i ærmegabet. Det var faktisk 40 masker mindre end skyggen. Jeg fik med besvær strikket det ene ærmegab tilbage - og taget masker op igen - og her ses den store forskel - det andet ærmegab bød på større udfordringer, og jeg måtte nærmest klippe det op - men nu er det klaret - og jeg er helt sikker på, at jeg bliver mere end tilfreds med det.

torsdag den 2. juni 2011

Skyggen

Onsdag blev jeg færdig med Skyggen af Marianne Isager. Det var da også på tide, da jeg købte mønster og garn den 10. september 2009 hos Tante Hanne : 4 nøgler 47 sort/koksgrå, 1 nøgle 2 lys grøn/lime, 1 nøgle 16 petrol. Jeg blev ledt i fristelse her - og jeg kan efterfølgende se, at hun også synes, at ærmegabene er for store
strikket på pind 3
Min mening: resultatet bliver godt, og godt jeg valgte str. medium
Bøvlet at strikke:
man starter med en trekant, tager masker op og strikker endnu en trekant - gentages i alt til 4 trekanter og så strikkes endnu en firkant.
Derefter tages masker op for oven af begge stykker og der strikkes bærestykke, så tages masker op i alle 4 sider og strikkes sidestykker, så tages masker op og strikkes ærmegab - og endelig tages masker op for neden og strikkes nederste kant - for slet ikke at tale om de mange tråde, der skal syes ind
Men måske er det et godt projekt, der er fint, når man alligevel ligger/sidder i sengen og ikke kan så meget andet.
Nu er der så slået op til noget Geilsk, som ellers først skulle have strikket på busturen til Prag - men den kommer jeg jo ikke på nu - SURT, SURT, SURT.
I eftermiddag skal prøve noget nyt: sidde i kørestol og støvsuge - spændende!!
Fredag og lørdag kommer en liggende gæst - men det foregår jo på første sal - og er derfor med høflig selvbetjening

onsdag den 29. juni 2011

udendørs strik - Karen Noe

mandag tog jeg mig sammen og fik plantet krukkerne med pelargonia til med marguritter, campanula og lobelia - og DH placerede dem rundt omkring på matriklen . . . hvorefter jeg fik sat bord og den ene bænk på plads på den overdækkede terrasse - det kræver en del snilde, når man sidder i en kørestol . . . .
Tirsdag spulede DH møbler og fliser på den terrasse, så nu ser der helt pænt ud - DER! Jeg var i StrikCaféen for første gang, Britt havde tilbudt at køre mig hjem, så DH skulle kun køre mig dertil. Det var dejligt at være der igen, og der var strikket mange fine ting. Erna havde strikket en sweater til datteren i striber af hhv. Fame og limegrønt merino.

Resten af haven bærer præg af gartnerens fravær de seneste 6 uger - det vokser helt vildt alle steder! I dag havde jeg så besluttet mig for, at nu skulle det være slut med at sidde i sengen - jeg VILLE ud og det kom jeg. Jeg blev kørt ud kl. 12.30 - og blev der til kl. 16, hvor DS ringede med gode nyheder.
Efter så lang tid "i skyggen" var jeg blevet bleg - men nu er jeg til gengæld blevet rød.
Jeg havde 2 strikkeprojekter med ud:
Først slog jeg op til Afrodite, jeg købte for et års tid siden noget bordeaux merc. bomuld - og jeg håber, de 4 bundter er nok. Jeg valgte at strikke ryg og forstykke rundt - dels er det lettere, dels kan jeg bedre holde styr på garnforbruget - tror jeg!!
Det andet var endnu en trekant - atter i Allino fra BC Garn, mørk lilla. Jeg har 5 nøgler i en indfarvning og 3 nøgler i en anden, så de skal kombineres - for jeg skal bruge 7 nøgler

mandag den 30. maj 2011

og hvordan er så livet nu . . .

Livet er blevet besværligt, alene at humpe med gangstativet til toilettet og tilbage er næsten uovervindeligt og bevirker, at jeg er træt, træt, træt
DH har stillet stole næsten overalt i huset, så jeg kan holde et lille hvil
Denne skønne buket med de mest vidunderlige roser havde Torill med til mig fra Red Barnet - og de klarede tombolaen ifm. Tøserunden med fint resultat - uden mig . . . .
Vi kan ikke længere se fjernsyn i sommerhuset, så heldigvis havde jeg medbragt Leif Davidsens Min Broders Vogter - den blev læst de første dag på sygehus i hhv. Odense og Køge - og derefter blev den byttet ud med Paganini Kontrakten, som jeg blev færdig med lige før
Derefter bliver det nok endnu en Leif Davidsen På udkig efter Hemmingway.
Der blev strikket en del i Køge på Skyggen - og jeg mangler nu blot at tage op til den nederste kant

søndag den 9. august 2009

Vennetræf på Møn

Lørdag den 8. august havde Susanne og Klaus inviteret til det årlige vennetræf i deres sommerhus på Møn - vi ankom lidt over 2 og der blev serveret kaffe, the og tærte i pavillonen tæt ved vandet



Efter kaffen gik nogle i vandet - det blev en lang gåtur, før det var dybt nok til at "dukke sig" - andre fik sig en pibe tobak i skyggen

Derefter gik vi alle en dejlig tur ud til vendepladsen og tilbage - og så var det tid til at grille, spise, snakke og hygge - som altid en dejlig dag
- og i år så lunt, at vi uden overtøj kunne sidde ude, indtil det blev tid til at "rejse" nordpå mod Stevns igen.