Viser opslag med etiketten 2011 færdigt strik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 2011 færdigt strik. Vis alle opslag

lørdag den 31. december 2011

måske færdig cardigan

Så blev jeg endelig - måske - færdig med forkanterne på min cardigan strikket fra oven - efter mønster i tillæg til Hendes Verden - strik i vinterpasteller .(se under Arwetta Classic/ Ane)
Ærmerne er mestendels strikket 2 gange (eller 3, hvis man regner tilbagestrikningen med LOL)
Jeg er dog ikke helt overbevist om, at ærmerne ikke skal strikkes helt lange - det var egentlig med vilje, at de blev lidt kortere - tænke, tænke, tænke
Den var en sej omgang at strikke - glat hele tiden - næste gang vil jeg forsøge mig med samme mønster som Yt - det giver da lidt afveksling ;o)

Den nye mis kommer nu jævnligt ind - den er meget kælen og vil helst sidde på skødet hele tiden. Agnes er dog ikke så tilfreds, at de har været inde samtidig endnu . . . .
Jeg mener, hun er en Olga - gemalen hælder mest til Maren - vi må se

Møbius

fredag aften/nat lukkede jeg af for min første møbius
der blev slået op i oktober i Basselund - men den har ligget stille længe dels fordi Nanna ikke havde mere af garnet - dels pga forskellige forpligtelser
Garn: 150 g Zauberball6 (400 mtr) indisk rød
Pind: 5
220/440 masker
Mønster: 2 omgange ret/2 omgange vrang.
Jeg har endnu et nøgle - i farven Café Flair - mon ikke det bliver til endnu en møbius . . . .

torsdag den 29. december 2011

teststrik endelig færdig

Endelig blev jeg færdig med mit seneste teststrik projekt
- jeg dur ikke mere til at hænge i en klokkestreng
- og slet ikke, når det som her er med mønster/snoninger overalt
- både på for- og rygstykke - samt på ærmerne.
Da jeg så endelig var færdig med at strikke, så var der også montering. Jeg strikkede naturlig for- og bagstykke samtidig - og også begge ærmer - men jeg tror nu nok, at hvis jeg kunne vælge, så var mest muligt blevet strikket rundt med loop på ærmerne - og sandsynligvis også udeladt mønster på ryggen.
Men blusen, som er til en dreng str. 10 er lækker, nu den er færdig. Strikket i Duo fra Sandnes - bomuld og uld - på pind 3½.
Nu sys der - gardiner til soveværelset . . . .

torsdag den 22. december 2011

Halsedisse

For en tid siden bad Gitte om mønster på "mine" halsedisser - lørdag havde hun dog endnu ikke fundet tid til at strikke til barnebarnet - så søndag fandt jeg noget gråt
(hvad er det med nutidens børns forældre
- alt skal være kedeligt gråt, sort, mørkt)
strømpegarn fra Brugsen - slog 88 masker op på pind 4 - strikkede 13 cm 2 ret/2vrang - delte i for- og bagstykke (lukker lige 2 masker af i hver side) - og strikkede 13 cm på hvert stykke - og vupti! der var en halsedisse.

søndag den 18. december 2011

lidt mere færdigt babystrik


Jeg havde garn til overs fra trøjen så der blev atter strikket djævelhue og stik-igennem tørklæde - pakken sendes afsted i morgen, forhåbentlig når det frem før juleaften . . .

fredag den 9. december 2011

HURRA - færdig strik igen

så blev jeg også færdig med en turkis version af trøjen på forsiden af Hendes Verden - atter i Rasmillas luxusgarn - om jeg får strikket hue og halstørklæde også denne gang ligger hen i det uvisse LOL
Sidegevinsten ved, at jeg køber garnet, var denne gang en gevinst - jeg har vundet hos Rasmilla, fordi jeg købte garnet i november - og forleden ankom denne bog til matriklen fra Sanne. Som altid ved leveringer, indpakket i matchende silkepapir - tak for det Sanne.
Tirsdag var sidste dag til genoptræning i Vallø Strand - men jeg skal vist være taknemmelig for den forholdsvist lange tid - og nu er det så op til mig. Fredag blev jeg meldt ind i Roklubben Stevns - her har de bl.a. 2 løbebånd, som jeg kan benytte.

fredag den 2. december 2011

færdig i tide

natten til torsdag - ca. kl. 02.00 lukkede jeg de sidste masker af til blusen - og torsdag blev der så hæftet ender og syet sammen under ærmerne, så blusen blev afleveret efter genoptræningen.
Det stormede vildt med modvind for Tina, da hun bragte Amalie til børnehaven - så hun fik et lift med op til byen på vej til Vallø Strand - og jeg hentede hende på hjemvejen i Brugsen - og videre til børnehaven. Her var fest for en 10-års jubilar, og Bente fra "min" børnehave var der. Det blev så aftalt, at jeg starter igen som Vestens Bedste tirsdag den 13., hvor børnehaven skal i kirke - det bliver hyggeligt - mon der er nogle af børnene, der stadig kan huske mig . . . . .
Torsdag aften var der julemøde i Klintekongen Quiltere - Aase lagde hus til og serverede gløgg og æbleskiver. Vi havde pakkespil - medbragte alle en patchworkinspireret pakke til ca. kr. 30, dvs. jeg havde lavet et sykit til det sakse etui, vi syede sidste gang i RosQuilterne - Sanne vandt og var begejstret. Der var mange julemønstre blandt gaverne - så det blev aftalt at sy hos mig lørdag den 17. december - en dag der hvert år trænger til afledning af tankerne.

onsdag den 9. november 2011

færdigt strik

er blevet færdig med denne yndige trøje str. 1 år
- i lækkert Rasmilla Yndlingsgarn

den har ligget lidt og ventet på monteringsåge - men måtte så selv i går tage masker op til forkanterne

et test-projekt

samarbejde . . . .

Da vi fornylig mødtes til strikke weekend i Basselund, var vi jo lige kort inden om Garniture i Middelfart - og både Anja og jeg vandt 2 nøgler sokkegarn. Anja kunne ikke lige overse endnu et strikkeprojekt, så jeg tilbød at strikke dem.
I løbet af den følgende weekend fik jeg dem færdige - og på vej hjem fra Red Barnet Landsmøde kørte jeg lige forbi Sus med dem. Planen blev så, at Sus skulle tage dem med på sygebesøg i Esbjerg - det bliver så et andet besøg - men Sus har gjort sit og pakket dem fint ind - det kan man da kalde samarbejde . . .

torsdag den 3. november 2011

Helene i lilla

Jeg har modtaget dette billede af Helene, iført vendestrik trøje og hue

søndag den 30. oktober 2011

Vesten til Storm

så har jeg modtaget billeder af Storm iført sin nye vest - han skal vist skynde sig at bruge den rigtigt meget - for den passer lige nu

onsdag den 26. oktober 2011

færdigt strik

Det er snart længe siden, jeg blev færdig med selve vesten til Marias barnebarn Storm - men monterings-aage har ladet vente på sig. Den var med på Fyn, men hæklerierne tog min tid, så den kom ikke længere. Mandag strikkede jeg alene i 2 timer på Store-Heddinge Bibliotek - men da var det møbius, der var i gang. Onsdag den 12. oktober var der på biblioteket ønske om aftenstrik - og fredag morgen kontaktede de mig for at fortælle, at vi da gerne måtte flytte derom i åbningstiden, dvs. mandag, onsdag eller torsdag kl. 17-19. Vi i StrikCaféen er meget tilfredse med såvel tidspunkt som placering - så det var ment som et supplement. Jeg kom til at tilbyde at starte det op og lavede ophæng, som jeg hang op i Netto, Fakta, SuperSpar og SuperBest samt vores garnpusher. Dagbladet skrev en lang artikel lørdag - men Charlotte på Stevnsbladet havde ferie, så der kom ikke noget. Om det så er tidspunktet - spisetid - eller der alligevel ikke er interesse for aftenstrik, det lader jeg hænge - men jeg fik da strikket dejligt meget.

Tirsdag var der så genoptræning, StrikCafe - og om aftenen et fantastisk foredrag med Frans Rasmussen i Snurretoppen - så onsdag morgen tog jeg fat på at tage masker op i halsen og ærmerne og strikkede kanten med snoninger m.m. Den er færdig - og jeg synes egentlig, at den er blevet meget fin
Mønster i bogen babystrik af Debbie Bliss
Garn: Silkebloom Fino,
Pinde nr. 3½

strikke weekend i Basselund - påbegyndte og færdige projekter

Søndag formiddag fik vi lagt vore sjalsgarner i rækkefølge - jeg startede på at vinde bundgarnet - spændende, om vi alle 3 kan "føre os frem" på Fanø om 2 år




Sus strikkede på en lille brombærbluse til Olivia - i 2 tråde strømpegarn fra Brugsen

her er så det foreløbige resultat af vore møbiusser - mit er det røde i tykt Zauberball crazy indiskrød - der er 150 g i nøglet, så jeg bestilte lige et par nøgler mere hos Nanna - desværre viste det sig, at det var udsolgt - så må den blive så bred, den kan . . .
Jeg blev færdig med disse sokker str. 42 til Kirkens Korshær - samt den lille pigetop med hæklede kanter
Når jeg nu alligevel var i gang med hæklenålen, hæklede jeg kanten på Anjas Camomille - så den blev også færdig. I løbet af eftermiddagen var det tid for afsked - jeg kørte ved 15.30 tiden - når jeg kommer på motorvejen siger "Magda" om 130 km drej fra . . . . Jeg var hjemme ved 19-tiden - dejligt træt efter en indholdsrig weekend - dejligt, at jeg skal derover allerede torsdag igen . . .

onsdag den 19. oktober 2011

babystrik

I aftes blev jeg endelig færdig med endnu en vendestriktrøje til farmors Helene. Den første havde "katten rendt med målet" - jeg har efterfølgende fundet ud af, at jeg højst sandsynligt har målt for neden og ikke på midten af trøjen . . . . Halstørklædet er også forlænget ca- 5-6 cm - og er nu på vej nordpå
Den første udgave skal med til Basselund til weekend strik-in, men det er jo også en mere tilfredsstillende løsning end at strikke tilbage . . . .
Der strikkes også på en vest til mormor Marias egen Storm - den har ligget en stund og ventet på monterings-Aage, så ærme- og halskant kan blive strikket . . .
og endelig teststrikkes der på en top til en pige, den skal være færdig på tirsdag - men det når jeg nok - med hæklede kanter m.m. I weekenden skal jeg lære at slå op til en Møbius - og så skal der vindes garn og startes på dette
Må lige linke til dette

mandag den 3. oktober 2011

dominotrøje for delvist dovne

Søndag den 4. september modtog jeg en mail fra Bente, som jeg i ikke så få år har været på hold sammen til patchwork i Frederikssund med Else Mikkelsen. Hun havde set det babytøj, jeg har strikket for farmor Anne og ville høre, om jeg ville strikke en trøje for hende. Nu havde jeg jo tilbudt Anne at strikke babytøj til hendes to pigebørnebørn - og det var jo en helt anden størrelse . . . .
men . . . . . . jeg har jo aldrig rigtigt lært at sige nej, så aftalen blev - efter en mindre geografilektion : Stevns ligger syd for Køge og nord for Møn . . . .
- at Bente kiggede forbi StrikCaféen tirsdag den 6. september, medbringende meget lækkert Regia strømpegarn/Kaffe Fasset farvet - samt en "spændende" opskrift uden billeder - jeg lovede at kigge på det - og Bente kørte til Paradiset og tog nogle billeder, så jeg var lidt mere vis på, hvordan den færdige trøje skulle se ud . . . . I dag blev den så færdig - der mangler vist stadig lidt tråde at sy ind - men absolut en lækker ting, som jeg kunne tænke mig at strikke på et tidspunkt, der ligger længere fra strikkefestival ;o) Det bedste ved det er, at jeg er blevet mere begejstret for at strikke domino, så måske bliver mit dominosjal også færdigt en gang.

onsdag den 21. september 2011

Endnu en vendestrikvest

Så fik jeg - endelig - syet knapper i min nye vendestrikvest. Jeg strikkede for år siden en med regnbue kauni og mit grå gotlandsgarn og den er nærmest "slidt" op
Denne gang atter samme blanding - dvs. marine gotlandsgarn - og den nye kauni ESA blå, lysblå og råhvid.
Jeg fulgte Hannes råd om at slå yderligere 20 masker op for at få bedre længde, men det betød så også at 150 g kauni ikke var nok, og da farven var udsolgt bestilte jeg koboltblå i stedet

onsdag den 7. september 2011

Babystrik til Helene

Så blev jeg også færdig med sættet til farmors Helene, som blev født i foråret og allerede er stor. Det blev atter til vendestriktrøjen og hue - og jeg valgte også at strikke halstørklæde

Farven er helt fantastisk, man bliver helt glad i låget af at strikke med det.

Opskriften er fra drops

endnu et par baby spiralstrømper

så blev der strikket endnu et par spiralstrømper til Liva
- ganske godt beregnet, hvis jeg må sige det selv, der er ikke meget garn til rest

torsdag den 25. august 2011

this and that

Mandag var en travl dag!
Klokken 10 ankom 2 repræsentanter fra Næstved Quilterne, som havde aftalt at låne 15 bøger fra foreningens bibliotek. De var advaret om, at de selv måtte tage bøgerne ud - jeg er nu nået så langt, at de kun er bøgerne på øverste hylde, jeg ikke selv kan få ned - men det lykkedes, og de har bøger til deres første møder
Om eftermiddagen kom Lis på besøg - og hun kom med et fingerbøl fra Birmingham, den sødeste lille skærekniv - samt en bunke reklamer fra Festival of Quilts i Birmingham - der er dejligt læsestof til lange tider . . .
Om aftenen havde Red Barnet Køge lokalforening møde i Ølby Sognegaard - og gemalen måtte køre mig (hvor bliver det dejligt, når/hvis jeg bliver selvkørende
Jeg havde fravalgt at strikke sokker til Livas sæt
men ved hjælp fra Hanne og Webstrik fik jeg opskrift på spiralsokker - og i løbet af tirsdagen fik jeg strikket et par.
Hele sættet skal nu med til Odense, og hvis sokkerne falder i smag, har jeg garn nok til endnu et par.

tirsdag den 23. august 2011

strik til farmors Liva

Jeg er jo så heldig, at jeg har fået lov til at strikke babytøj
18. juli blev Liva født, 3.610 g og 53 cm, og jeg strikkede trøje og hue i Rasmillas Luksusgarn - en model fra Hendes Verden - herefter var ønsket denne i Fabel 161p - og den samme til Helene, som blev født i april - i Fabel 543p
Helene blev født i april og jeg strikkede denne og disse
Jeg havde egentlig fravalgt at strikke sokker, men Liva lever på så stor en fod, at sparkedragter med fødder ikke dur - så jeg må igang med sokker - måske spiralsokker

Jeg kom jo ikke til Birmingham, så stor var min overraskelse, da jeg modtog disse smukke fat quarters fra Anne - og et meget sødt kort, hvor hun skriver, at hun har købt det til mig i Birmingham "som et plaster på såret" - jeg er jo glad for at strikke babytøjet og skal ikke have betaling for det - men denne påskønnelse er da helt fantastisk - nu må jeg finde på noget at sy af stofferne - har ikke vovet mig til symaskinen endnu
- og samme dag kom brevet om, at Else Mikkelsen af helbredsmæssige grunde stopper med undervisning i Frederikssund - det kommer jeg til at savne - jeg har gået på Lørdag 2 holdet i mange, mange år - med dejlige medkursister og inspiration.