søndag den 30. juni 2013

Savlesmæk til Mishita

I går fik jeg hæklet denne savlesmæk
Mønstret fandt jeg her
Lyserødt bomuld fra lageret
hæklenål nr. 3
den 19. juni var hele den lille familie endelig samlet - dog kun for en "kort" bemærkning

Forhåbentlig kan de snart samles derhjemme.

øv - øv - øv

Lørdag var der mulighed for at se Stevns Frilufts Scenes opførelse af Skatteøen, med musik af Sebastian, sunget af fælleskoret, bestående af Stevnskoret og dele af Hold on - dirigeret af Charlotte
Selveste Sebastian kom - men det stod ned i staver - og selvom vi var bevæbnet med regntøj og/eller paraplyer - så var det ikke godt!
og slet ikke for skuespillerne - så efter ca. 3 kvarter blev der først annonceret pause - og ½ time derefter blev det helt aflyst. Jeg kom hjem totalt gennemblødt til skinnet - ærgerligt, når man nu havde glædet sig.

sokker



Puha! jeg nåede det lige
nye sommer sokker til "hende selv" -
strikket i Formosa - 49% bomuld, 41% acryl, 10% Polyamid - i en dejlig limegrøn blanding
lang rundpind 2½
Froggy mønster fra Vigdis første sokkebog

I Tivoli med Café Stevnen

Café Stevnens daglige leder søgte i sin tid penge til Juleaften - og søgte igen og fik til en tivolitur
Torsdag var så dagen, hvor vi tog af sted - først med tog til København - med 3 klapvogne er det dejligt med flere hænder :o)
Jeg havde købt puls billetter til alle og udskrevet en "regnskov", hvilket dækker entre, tur pas og lidt mad
Vi 3 frivillige tjekkede de forskellige spise muligheder ud, og valget var ikke svært - det blev Påfuglens Bistro, hvor der var rigeligt med sidepladser.

Jeg havde udleveret et program til alle, og vi skulle så mødes ved Promenaden kl. 13 - på vejen derhen var vi heldige at se slutningen på årets Pantomime - også mandskabet fra Kongeskibet så forestillingen

herefter gik vi hen og spiste burgere, hvor bøffen var fra slagteren og dertil et glas sodavand - Henrik donerede pommes frites til alle ;o)
 Haven er jo smuk med de mange blomster, og når man bliver træt, kan man bare sætte sig på en af de
mange bænke - og enten tage en morfar eller strikke strømper - 2 på en lang rundpind - eller lære det . . . .
Vi fik en tur rundt i haven med toget - mærkværdigt, hvordan haven føles mindre end før ;o)
kl. 17 mødtes vi alle ved indgangen - og fulgtes - med godt greb i alle børn til S-toget, som kørte straks mod Køge, hvor der var kort ventetid, før turen kørte videre mod hhv. Haarlev, Store-Heddinge og Rødvig. En dejlig dag for alle - er jeg sikker på.

reservebedster igen

I hele juni har vi atter været så heldige, at vi har hentet tvillingerne fra SFO
mandage, onsdage og hveranden fredag - onsdag var sidste gang i denne omgang - og moderen kom med denne fine buket ;o)

fårene





Køkkenhaven er nu helt sat til
og vi har salat, dild, radiser

- og kartofler til rådighed
også det nye græsstykke til fårene er kommet godt i gro og taget i brug af dem
det betyder så også, at de straks spotter, hvis vi er i baghaven - for så må der da absolut vanke gode grene

nye kartofler


Sneen har forsinket køkkenhaven med en måned
- men 20. juni var det endelig muligt at få nye kartofler fra egen køkkenhave

Så bliver det ikke meget bedre ;o)

- og der blev syet tasker

Gitte og Sanne havde også købt mønster på taske med læderbund - Sanne har en maskine, der kan brodere både navn og elefanter


Sonja valgte at sy sin model i cowboybukser - og limegrønt foer - og til højre Gittes udgave
 Strimlerne blev syet på termolam, så de er stabile - og en god størrelse til bl.a. et strikketøj
Det skal da absolut prøves ;o)


Lis var startet på en taske, syet på rullemadras - det blev en dejlig glad taske af Kaffe Fassett stoffer
og de cowboybukser, der blev klippet op, da hun var en falden kvinde, blev til en fin taske med romantisk foer.

Gitte fik også tid til at sy lidt til pige-børnebørnene
Isabella og Alba
shorts til, når de skal på ferie i Tyrkiet

Patchwork i Gittes sommerhus

atter i år havde Gitte inviteret til hendes sommerhus i Dalby Strand ved Reersø. Lørdag aften var der mad - og is her i Havnegrillen.
Torsdag den 13. juni kom Lis til mig og sammen kørte vi til Karise Brugs, hvor Gitte og Sanne købte pålægstallerkner. Vi fulgtes så sammen via Næstved
 til Sorø Sy og Rens, hvor jeg ville købe meleret sort stof - det var dog imidlertid udsolgt, men Gitte og Sanne købte taskemønster, som skulle være "emnet" - delene var nedkopieret, men desværre manglede en side, så det må blive en torsdag senere.
Sanne skar og skar til den lyserøde quilt, Sonja blev færdig med den Lilla (dog noget bleg i udgaven). Jeg fik quiltet og syet lukkekant på min brune ældgamle Mile-a-Minute og den sidste lukkekant på mit disappearing 9-patch - i gamle blå stoffer. Bagsiden er syet sammen af de sidste rester - det var noget af et puslespil.
 Gitte fik syet sorte kanter mellem de limegrønne blokke
 Sonja fik syet disse grydelappe- handsker, mønster fra Quiltemagasinet.
 og Sannes hund Frida var med overalt - og hjalp Lis med at pille kartoftler ;o)

Harmony

Jeg blev - endelig - færdig med Hanne Falkenbergs Harmony
strikket i silke/uld på pind 2½
Godt nok har den korte ærmer, men strikket med 2 tråde bliver det nok nærmest en vintermodel
men fin ;o)

Sommerafslutning i Sct. Georgs Gildet, Faxe

Mandag den 10. juni var der sommerafslutning
i Sct. Georgs Gildet Faxe
Vi medbragte selv kød til grillen - og havde også en skål salat med
Efter maden fik vi hver en brun pose udleveret - der skulle løses opgaver på plænen . . .

Det er sjovt at lege - og det sjoveste var nærmest, at gemalen vandt! - og gevinsten var en flaske god rødvin ;o)
Derefter var der kaffe og dejlig rabarbertærte  med jordbær fra fiskebaren på Bisserup Havn

SøndagsPatchwork


Søndag den 9. juni havde vi atter SøndagsPatchwork i Lille-Heddinge Forsamlingshus.
Laila fra BaliQuilt kom forbi for at demonstrere AccuQuilt maskinen, men hun havde også stoffer med - så hun blev nærmest overfaldet, inden hun var kommet ind
Birthe besluttede at investere i maskinen - og vi besluttede at købe templates til SøndagsPatchwork-erne
Jeg fik syet strimler sammen til lukkekant til min disappearing 9-patch quilt - og fik syet dem på ;o)
Næste gang bliver søndag den 4. august, glæder mig allerede