Viser opslag med etiketten klintekongen quiltere. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten klintekongen quiltere. Vis alle opslag

tirsdag den 15. oktober 2013

RosQuilterne

 Onsdag startede min sæson i RosQuilterne - jeg fik syet det sidste af lukkekanten på min Mile-a-Minute. Jeg tror, at det var i 2003, at vi mødtes hos Anita i kælderen og alle syede den teknik, hvor man kan bruge overskydende blokke og rester - alt syes sammen til store stykke, hvoraf man så skærer blokke - i mit tilfælde er de 6". Jeg har så sat dem sammen med noget brunt - det ligger hen i det uvisse, hvorfor jeg i sin tid valgte den farve - for min kvote af brunt og orange var allerede den gang opbrugt . . . .
Toppen har så ligget indtil sidste forrige vinter, hvor jeg fik samlet til sandwich - og den blev quiltet i Gittes sommerhus.
RosQuilterne havde kursus med Bodil Gardner - og Lisbeth havde frembragt dette dejlige billede.
Torsdag aften var der det månedlige møde i Klintekongen Quiltere - og jeg fandt mine haveengle frem igen og fik broderet lidt på det.

mandag den 30. september 2013

Patchwork i Gittes sommerhus

For en tid siden havde vi i vores lokale quiltegruppe aftalt, at denne weekend skulle vi sy i Gittes sommerhus igen - Sanne og Gitte tog fri fredag for at køre torsdag aften - jeg måtte vente til fredag, skulle lige til bisættelse først.
På grund af sygdom, dødsfald o.a. blev vi kun os 3 - eller som jeg ynder at udtrykke det: "Vi var så heldige, at vi 3 deltog!" Planen var tasker, men Gitte og Sanne "kom til" at køre forbi Sy og Rens i Sorø, og her så de en brødkurv. Der var ikke mønster, så de måtte selv konstruere det - og denne med "tomater" er Gittes resultat - hun syede ialt 2. Sanne syede også 2, men dem fik jeg ikke fotograferet. Jeg fik syet min taske færdig - den er mindre, end jeg normalt synes om - og hanken er for kort. Mønstret er fra Sy og Rens, 71% - jeg har planer om at sy en i 80% - vi får se. Sidste gangs Søndagspatchwork fik jeg skåret strimler til denne taske, røde genbrugsbukser, viskestykke fra Netto, sat sammen med cowboybukser og sort hør.
 den mangler lige foer og hank
Den næste består af limegrønne genbrugsbukser, viskestykke fra Netto, brunt stof fra Birthe Villa samt cowboybukser, her har jeg syet og isat foer. Den tyrkise syede Gitte til gave.

Den sort/lilla/prikkede med læderbund syede Sanne - og ved fælles hjælp fik hun konstrueret og isat en lynlås
Molly er den mest charmerende hund - og tyvagtig ;o) Hun er en ældre dame, og Frida var en kende for irriterende ind imellem.

søndag den 30. juni 2013

- og der blev syet tasker

Gitte og Sanne havde også købt mønster på taske med læderbund - Sanne har en maskine, der kan brodere både navn og elefanter


Sonja valgte at sy sin model i cowboybukser - og limegrønt foer - og til højre Gittes udgave
 Strimlerne blev syet på termolam, så de er stabile - og en god størrelse til bl.a. et strikketøj
Det skal da absolut prøves ;o)


Lis var startet på en taske, syet på rullemadras - det blev en dejlig glad taske af Kaffe Fassett stoffer
og de cowboybukser, der blev klippet op, da hun var en falden kvinde, blev til en fin taske med romantisk foer.

Gitte fik også tid til at sy lidt til pige-børnebørnene
Isabella og Alba
shorts til, når de skal på ferie i Tyrkiet

Patchwork i Gittes sommerhus

atter i år havde Gitte inviteret til hendes sommerhus i Dalby Strand ved Reersø. Lørdag aften var der mad - og is her i Havnegrillen.
Torsdag den 13. juni kom Lis til mig og sammen kørte vi til Karise Brugs, hvor Gitte og Sanne købte pålægstallerkner. Vi fulgtes så sammen via Næstved
 til Sorø Sy og Rens, hvor jeg ville købe meleret sort stof - det var dog imidlertid udsolgt, men Gitte og Sanne købte taskemønster, som skulle være "emnet" - delene var nedkopieret, men desværre manglede en side, så det må blive en torsdag senere.
Sanne skar og skar til den lyserøde quilt, Sonja blev færdig med den Lilla (dog noget bleg i udgaven). Jeg fik quiltet og syet lukkekant på min brune ældgamle Mile-a-Minute og den sidste lukkekant på mit disappearing 9-patch - i gamle blå stoffer. Bagsiden er syet sammen af de sidste rester - det var noget af et puslespil.
 Gitte fik syet sorte kanter mellem de limegrønne blokke
 Sonja fik syet disse grydelappe- handsker, mønster fra Quiltemagasinet.
 og Sannes hund Frida var med overalt - og hjalp Lis med at pille kartoftler ;o)

fredag den 14. december 2012

Fårebluse og patchworkmøde

i går havde vi vore månedlige møde i Klintekongen quiltere - og jeg havde fåretrøjen med til Gittes barnebarn Villads (hun må dog selv sy perler på som øjne.
Traditionen tro fik vi gløgg og ævleskiver - og spillede pakkespil
Birthe havde 2 pakker med,


så det blev besluttet, at Lis - den faldne kvinde - skulle have en pakke. Det blev så den fra Aase - måske har hun lært noget af den engelske dronningmoder, som kun drak champagne - ? I hvert tilfælde havde hun lavet nisser af champagnepropper ;o)

Der blev kaglet en masse - men ikke syet ret meget - hyggeligt!

søndag den 17. juni 2012

Patchwork maraton

 Jeg kørte fra Café Stevnen ca. 17.30, hjem og pakkede bilen - derefter til Rødvig efter Lis. Jeg havde forsøgt at begrænse mig, for Lis havde været i tvivl om ikke vi skulle køre i hver sin bil, for hun havde sååååå meget med - men der var nu rigeligt plads. Gittes sommerhus ligger i Dalby Strand nær Reersø - og "Magda" viste vej, dvs. Gitte havde fortalt, at hun kørte via Haslev, så det forsøgte vi også - men . . . .

Jeg ved ikke, hvem der vandt prisen som den, der havde mest med - men Gitte og Sanne havde et større fjernlager skjult ;o)

Fredag aften gik med snak og hygge - men lørdag morgen gik vi i gang - og Lis fik hurtigt syet hanke til og på denne taske i Japansk Foldeteknik - sat sammen ligesom mit cowboynet    
Maria kom om formiddagen - og medbragte denne quilt, hvor hun var gået i stå med appliqueringen, men hun fik sat rivevlies bag - og så gik det bedre.

Jeg forlod dem lidt efter middag - og kørte hjem for at køre til fødselsdag.
Søndag formiddag kørte jeg så atter derop. De havde syet sååå meget - og mere blev syet, inden vi onsdag pakkede og kørte hjem mod Stevns igen.

lørdag den 28. januar 2012

5 før 5

Lørdag den 17 december 2011 var vi samlet her på matriklen for at sy julehjerter - med buede sømme teknikken - foreslået af Gitte
Jeg blev færdig med et hjerte, men det andet lå så bare . . . .
I dag var der strygning på programmet - når ikke man er ejer af en tørretumbler, så kræver vask af større ting ikke så ringe en planlægning - og her efter julen var der duge, der blev vasket en for en - og i dag var det så tid for strygning.
Strygebrædtet var fyldt med forskellige sy-projekter - så de måtte først flyttes - og i den forbindelse fandt jeg så hjertet - og fik det andet hjerte syet færdigt - det bliver jo jul igen i år - og så er de klar.
og overskriften? Jo igennem mange år snart har Julie stået for 5 før 5 på QuiltSkandinavia - det betyder, at man skal forsøge at blive færdig med 5 UFOer før 1. maj - og dette er min 2. ufo, der er blevet færdig ;o)

lørdag den 7. januar 2012

Klintekongen Quiltere

Torsdag var det min tur til at lægge hus til vores månedlige møde
Det var lidt med forhindringer, idet 2 skulle til personalemøde - og ankom efter kl. 20 - og Maria havde Fifi med - en meget nervøs hund, som helst skal sidde på "Mors" skød hele tiden - og absolut ikke vil tale med andre . . .

De havde denne skønne buket med til mig, selvom det jo først var næste dag, jeg havde fødselsdag - og var forresten yderst utilfredse med, at jeg ikke åbnede bare en af gaverne . . . .
Der blev læst bøger, syet og mange emner blev vendt - som vanligt
Planer blev lagt: nogle ville gerne til Prag med Hans Werge, nogle på kursus i Bogense - men vi kunne enes om at tage i Gittes sommerhus i en noget forlænget weekend i juni
Dejlig aften i ualmindeligt godt selskab!!