tirsdag den 16. november 2010

Koncert i Fruerstuen, Vemmetofte Kloster

- eller, som min fader sagde: Adelstoftes Vemmelige Jomfrukloster . . . .

Mandag aften var den sidste koncert, Faxe Kunst- og Musikforening arrangerer i 2010.
Stjernekoncert - kaldte de det, idet Trio Ismena, bestående af Monika Malmquist på Violin, Ida Nørholm på Cello og Christine Raft, sidste år vandt 1. prisen i Danmarks Radios Kammermusikkonkurrence.
Programmet bestod af Mozarts lille klavertrio i B-dur i 2 satser, derefter en trio af den unge danske komponist Lars Hegaard, og inden pausen Shostakovitchs lille klavertrio nr. 1 i c-moll.
Efter pausen hvor klostret som sædvanlig bød på en forfriskning i spisestuen, blev der sluttet af med P. E. Lange-Müllers klavertrio opus 53.
Det blev en meget spændende aften, hvor der var musik, jeg syntes bedre om end andet
- men så absolut en oplevelse

søndag den 14. november 2010

Gotlandsforeningen - Klub sydsjælland uld- og skindíndsamling

Op tidligt, pakke ulden, lægge dug på bordet i fjernlageret, sætte krukkerne udenfor, lave kaffe, dække kaffebord, nivellere møget, støvsuge - og så stort ryk-ind kl. 9.
Efter kaffe og wienerbrød blev der rigget de sidste ting til, så alle var klar kl. 10, hvor de første ankom med uld og skind. Vinterulden blev vejet og fyldt i kæmpeposer - skindsedler og regninger for vinterulden blev skrevet i fjernlageret. Sommerulden blev vejet, og poserne placeret på paller for afhentning til Hjelholdt.
Også jeg fik pakket mine skind - først salten rystet af i et kar til brug i vinter - og derefter hvert skind i en klar plastpose og lukket med manilla - derefter blev skindene pakket 2 og 2 i endnu en plastpose - ilagt seddel med angivelse af navn, nummer og hvilken garvning . . .
Bilerne ankom i en lind strøm indtil kl. 13, hvor alle var trætte og der blev ryddet til side . . . .
DMI havde "lovet" regn, begyndende fra syd, som ville dække hele regionen inden middag - og de holdt, hvad de lovede: efter middag stod regnen ned i stride strømme, så vejen atter en gang blev oversvømmet. Hvor var det da fint, at vejen blev unødigt asfalteret gennem byen, således at kloaken ikke kan tage regnvandet . . . . Efter oprydning og start af opvaskeren var der dømt afslapning i stuen med 4* middag i TVet . . . .

fredag den 12. november 2010

efterårs sysler

Torsdagen var sidste "hele" dag før indsamling af uld og skind i Gotlænderforeningen her på matriklen på søndag, så planen var, at der skulle sorteres uld. Det er utroligt, hvad man kan finde på for at undgå visse opgaver, så . . . .
Jeg startede fra formiddagen med at rydde op og sortere i fryseren i grovkøkkenet - og en del gammelt fåre- og lammekød blev sat over at koge til katte og hunde.
Efter middag gik jeg så i gang med ulden, dvs. jeg måtte lige rydde op i Fjernlageret og værkstedet . . . . Jeg fandt bl.a. en pose med glas som jeg burde have været taknemmelig for at modtage i sin tid, men der var aldrig nogle, som ville lave marmelade til de glas . . . .
Det blev ialt til et par sække og en kaffemaskine, som jeg fik kørt på genbrugen - skønt - og så skulle bordet lige vaskes grundigt efter slagtningen den 10. oktober . . . . og da bordet nu var ryddet, bar jeg også en del krukker med pelargonia ind for vinteren
DH fik gravet lidt kartofler op

så først fredag formiddag fik jeg sorteret - men nu står det så også klar til søndag

Juletur til Sy og Rens


Onsdag aften arrangerede RosQuilterne den årlige juletur - i år til Sy og Rens i Sorø. Bussen kørte fra Roskildehallerne kl. 18, og jeg var lidt i tvivl, om jeg skulle køre til Roskilde og med bussen - eller selv køre til Sorø - jeg valgte bussen.
I privaten var der kaffe, papirkager og tynde, sprøde småkager - og inspiration overalt i køkkenet og stuerne
og der var trængsel i butikken, hvor der blev handlet livligt - jeg kom da også til at købe mønster på årets julehjerte - og lidt stoffer dertil . . . .
På vejen hjem i bussen var der julegave til alle - et skønt mønster og stof til et lille snemands juleophæng En rigtig hyggelig aften

Bryllup

9. november 1968 var der bryllup i Havnekirken i Rødby. Kirken var da helt nybygget, så ny, at der endnu ikke var en præst ansat
Den efterfølgende fest blev holdt på
Danhotel i Rødby
Tirsdag udløste datoen denne buket
og middagen bestod af masser af rejer - og wienerschnitzel

Det magiske Norden - på Stevns

Mandagen blev som sagt en travl dag - men også meget hyggelig. Det viste sig, at vores nye sognepræst, Per Vibskov Nielsen, var en overordent fin oplæser (faktisk så fin, at vi allerede har aftalt næste år med ham) for børnene - der var 2 børnehaveklasser fra Erikstrupskolen, dvs. ca. 47 børn + 4 pædagoger. Den blå planet var spændende for børnene. Det var også hyggeligt for mig at gense nogle af børnene, som tidligere var i "min" børnehave. Efter oplæsning var der æbler og gulerødder til børnene og kaffe til de voksne.

Dagen blev bl.a. benyttet til at pakke 2 fødselsdagsgaver - og få dem sendt hhv. til Danmark og Finland
Om aftenen var det så de voksnes tur til højtlæsning - Vølvens spådom og Lad den rette komme ind - og efter kaffen fortalte Aksel Bording om vølvens spådom ift. de nordiske guders historie - Aser, Vaner, Jætter - om Snorre Sturlasson - om den ældre og den yngre Edda - altid spændende at høre Aksel Bording fortælle

søndag den 7. november 2010

Nordisk Biblioteksuge - også på Stevns

afholdes for 14. gang med højtlæsning i Morgengry og Skumringstime mandag den 8. november 2010 - og temaet i år er Det magiske Norden
Måske sættes der verdensrekord, når tusindvis af mennesker i de nordiske og baltiske lande på samme tid og på mere end 2.000 lokaliteter lytter til højtlæsning på deres respektive sprog.
Før i tiden - inden der fandtes TV og computer - var højtlæsning og historiefortælling en elsket og udbredt tradition.

I Foreningen NORDEN Stevns Lokalafdeling arrangeres
Morgengry kl. 9 på Store-Heddinge Bibliotek, hvor børnehaveklassebørnene fra Erikstrupskolen kommer på besøg, og sognepræst Per Vibskov Nielsen læser det udvalgte afsnit fra børnebogen "Historien om den blå Planet", skrevet af den islandske forfatter Andri Snær Magnasson.


Skumringstid kl. 19 - også på Store-Heddinge Bibliotek læser pens. friskoleleder Aksel Bording i stearinsysenes skær fra den svenske forfatter John Ajvide Lindqvists bog "Lad den rette komme ind. Efter kaffen får vi atter lejlighed til at opleve historiefortælleren Aksel Bording.

Kreativ messe i Fredericiahallen

Landsmødet sluttede med frokost - og så var der lige mulighed for at benytte lejligheden og besøge Kreativ Messe i Fredericiahallen. Man kan måske sige, at en entre på kr. 80 er lige i overkanten for kun 3 timer - men jeg havde en aftale med Sus - og det blev hyggeligt - hun havde været der om fredagen og vidste helt præcist, hvor de forskellige stande var placeret - vi kiggede lige forbi GitteA og hendes handimand, som jeg en nat har hængt op sammen med . . . Dana havde designed denne fikse sag - og jeg fik omsat noget af min sommerløn i en håndevending
Der blev kigget på mange fine ting i strik og stoffer - og der blev endog tid til en lille kop kaffe . . . . før den lange tur hjemad i regnvejr blev påbegyndt . . . .

Red Barnet Landsmøde 2010

Lørdag morgen måtte jeg (for) tidligt op for at kunne køre hjemmefra allerede kl. 7. Red Barnet landsmøde 2010 blev afholdt i Trinity
Årets tema var Fattigdom og ulighed, meget passende i EUs fattigdomsår, og op til fattigdomsugen 1.-5. november. Der var spændende og tankevækkende indlæg. I modsætning til Norge, Holland og USA måler vi ikke fattigdom her i Danmark, da det hidtil ikke har været muligt at nå til enighed om en dansk fattigdomsgrænse. Men vi kan måle fattigdommen, hvis vi vil, lyder det nu fra en række forskere og organisationer.
Børnefattigdom i Danmark beregnes i %. Når der er 1.289.573 børn (0-18 år), er der 64.500 (5%) børn i fattige familier - hvor vi sidste år hørte om 59.000!! Peter Townsend definerer fattigdom i 2 begreber: Existensminimum og Udelukkelse fra almen livsstil - hvilket også huskes ifm. sidste års valgindsamlinger: for fattig til ferie/for fattig til frokost/for fattig fødselsdag osv.
Om eftermiddagen talte formand Anita Bay Bundegaard til lokalforeningerne for første gang og derefter var der så workshops, vi kunne alle deltage i 2 forskellige - jeg havde valgt fattigdom i Danmark (og hørte her om et nyt tiltag: Oplevelsesklubber) - samt katastrofer i verden
Som afslutning på middagen fik vi besøg af en af Red Barnets ambassadører, Carsten Bang, som kom med et meget fornøjeligt indlæg . . . . .
Søndag var der et fantastisk indlæg fra Red Barnet Ungdom, som er en selvstændig forening med egen bestyrelse og eget sekretariat. Kl. 10 deltog alle i formandens beretning som start på repræsentantskabsmøet - det skal tilføjes, at Mimi naturligvis deltog i hele weekenden.
Efter beretningen - uddeling af nåle til jubilarer - 10 år, 20 år - og sandelig også 50 år - samt tak til afgåede formand Hans Poulsen - hørte vi indlæg fra 2 lokalforeninger - bl.a. Kerteminde, hvor man har et pilotprojekt med skolefe og skolealf, dvs. lærere, der har til opgave at tage hånd om børn, der ikke trives. I Kerteminde har man fortrinsvist fokuseret på fritidspas, dvs. medlemsskab af fritidsaktivitet (uden kontingent) . . .

modsætninger i aktivitetsniveau

Efter en overraskende kartoffelferie næsten fri for forpligtelser/arrangementer
- kun Y-men torsdag aften og vagt fredag eftermiddag i Kirkens Korshær,
var der bare massivt booked op hver eneste dag i uge 43,
Mandag aften var der Fellowship Day,
hvor jeg lige skulle have de sidste ting på plads - og have hævet byttepenge
og tirsdagen var absolut kompakt med frisør kl. 8.30, Børnehaven 9-11,30, hurtigt hjem og hente DH, som skulle køres til øjenlægen i Fakse (normalt venter man ca. ½ time, efter øjnene er dryppet - men denne gang fik øjenlægen besøg - så vi ventede mere end 1 time) Besøget hos øjenlægen var dog extra kort, med besked om at der
ikke var de store ændringer - og kom igen om et år . . . .
og inden vi så kom hjem igen, var det tid for StrikCafé
Onsdag var en hyggedag hos en syveninde - dejligt at snige sig til det
torsdag var jeg inviteret i børnehaven til cirkus forestilling - der var savsmuld på gulvet - og både elefanter, vilde dyr, klovne og linedansere - en festlig forestilling . . .
efter et kort besøg hos mekanikeren, som bestiller en ny fidus, så bagsmækken atter kan åbnes, gik turen til Køge og Patchwork Butikken , hvor jeg havde aftalt at mødes med Vibeke P. Der var kaffe of æbleskiver - og hyggelig snak - før vi atter skiltes og jeg kørte til Køge Torv og Tiger - og listede ned ad Vestergade til garnbutikken, hvor jeg blev fristet af denne - gråmelleret burde have være valgt - men lilla bliver den
og endelig fredag min sædvanlige vagt i Kirkens Korshær Genbrugs Butik . . ..
Derfor blev der ikke tid til at blogge . . . .