I forrige uge lykkedes det endelig at få et match mellem "fri"dage og tørvejr, så vi kunne komme i sommerhuset og få gjort rent efter vinteren. Jeg havde været forbi på vej til Aalborg onsdag den 16. maj - hvor jeg medbragte nyindkøbte røde pelargonier til vinduerne - og havde set, at der i år var faldet endog meget puds ned fra loftet i stuen - og at græsset naturligvis var højt
Jeg havde lavet en aftale med Grøn og Rosa om, at de skulle ordne græsset, dvs. først buskrydder, så bortrivning af høet - og så græsslåmaskine. Stor var derfor min sorg, da de kun havde taget græsset ud mod vejen - og ikke den forholdsvist lille plæne inde i haven.
Vi havde været indenom Jem og Fix og købt mørtel, så gemalen måtte op på stige i en del timer for at lappe hullet - men det blev klaret, om imens fik jeg luftet sengetøjet, vasket alt af og pudset vinduer.
Gemalen modsatte sig, at jeg fortsatte med at tage træpaneler ned - men så kan man jo se, hvortil man er kommet. Næste gang skal vi så lige medbringe noget loftsmaling ;o)
På vejen hjem kørte vi over Bogense og Nr. Aaby. Der blev indkøbt fristende jordbær og blomkål - og i Nr. Aaby havde jeg aftalt at køre inden om Sus. Stor var overraskelsen, da Connie også var der. Jeg vidste jo, at hun var på kniple kursus - men det var jo af hensyn til hende, vi kom - nemlig for at aflevere extra nøgler, så hun kan benytte sommerhuset indimellem - så det lille hus ikke behøver at føle sig ensom, når vi nu ikke kommer så tit ;o)
Mere af den slags!
1 uge siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar