onsdag den 18. maj 2011

sommerhuset åbnet efter vinteren

Jeg havde - som vanligt - længe kigget på DMI, og det så ud til, at onsdag den 11. maj ville blive en fin dag - men da vi kom nærmere lovede de torden og regn, så vi valgte i stedet torsdag til at køre til sommerhuset og åbne det efter vinteren.
Efter at fårene var lukket ud efter natten og fået foder gjorde vi os klar og kørte kl. 6.50 - jeg kørte hele vejen - og vi ankom ca. 9.30.

Græsset var overraskende højt!!
det betød så, at DH faktisk slog græs hele dagen
og rev det sammen og flyttede til affaldspladsen, hvor det måske kan hæmme væksten af skalderkål
Jeg fik slæbt madrasser, dyner, puder og hynder ud til luftning - og efterfølgende bankning - og fik redt vore senge, så der er klar til overnatning, når vejret igen lover godt . . .
Det værste ved at have alle puder i hænderne er, at man kan se, hvor meget, de trænger til udskiftning, men man kan jo også tage det som en udfordring til at sy nogle nye . . . .
Diverse tæpper og gardiner blev taget med hjem til vask.
Jeg havde medbragt 13 nykøbte pelargonier i stedet for dem, der frøs væk, før vi kunne komme gennem snemasserne i januar - og nu ligner det næsten sig selv igen



Sidste sommer fik vi repareret såvel syd- som nordaltan - og i år havde jeg planlagt at udskifte døren til sydaltanen - DH mente dog ikke, det var nødvendigt - mærkeligt! som vi kan have forskellige meninger . . . .
Jesper kom forbi - og når vi kommer næste gang er der en ny dør i - glæder mig . . . .
Vi kørte hjemad igen ved 17-tiden - med ankomst her på matriklen kl. 19.30 - jeg kørte også hele vejen hjem - så jeg var godt grydeklar til at sove fjernsyn.

Ingen kommentarer: