lørdag den 28. maj 2011

en falden kvinde

I løbet af fredagen fik jeg grundet alt det træ, der blev sat op hhv. på syd- og nordaltanen - samt den nye dør med dørpaneler. Døren blev malet sommerhus blå på begge sider og stakittet blev malet sort - det meste af dagen stod jeg på en stige og malede den udvendige side.
Lørdag morgen malede jeg så døren anden gang - og den blev så fin så fin!! og jeg fik lige malet lidt mere sort på sydaltanen.
Lørdag eftermiddag - den 21. maj - hentede jeg den dunk med 5 liter sort maling i bilen og bar den op på nordaltanen - hvad det så skete, står hen i det uvisse, men klokken 13 lå jeg på gangbroen og kunne ikke rejse mig.
Falck kørte mig til skadestuen i Odense, jeg blev tilset af en læge kl. 14.30 - jeg fik taget billeder af den højre ankel - og fik besked på, at der var 3 brud - og at den skulle opereres inden for få timer (inden hævningen for alvor kom). For at forhindre, at foden hævede for meget, fik jeg gips på og kørt til O1 og ventede og ventede, der var kun en operation for mig, og han kørte af sted kl. 17.30 - albuen - og det var åbentbart ikke så nemt.
DH kom forbi ved 17.30 tiden, Han har jo ikke kørekort til Fyn, så det havde ikke været let at finde derind. Han var da også så forvirret, at han glemte både mit tøj og mine juveler, men de blev så låst inde. Til gengæld havde han så min strikketaske og min bog (Leif Davidsen: Min broders vogter) med. Han måtte så køre hele vejen hjem til Stevns alene (dog med Diana).
Klokken 22 fik jeg at vide, at klokken 23 ville operationsteamet beslutte, om de kunne operere mig - og det kunne de heldigvis! jeg blev opereret mellem 23,30 og 02.30. Jeg blev kun bedøvet i den nederste halvdel, men hørte musik m.m., og det gik fint. Så blev jeg kørt på opvågningen i en time og derefter retur til O1. Venstre ankel var forstuvet, så jeg blev kørt på toilettet og lå så ellers og sov mere eller mindre hele tiden. Mandag klokken 11 blev jeg afhentet af Falck og kørt til Køge Sygehus, afd. H3, og her var servicen helt anderledes, når man ringer venter man længe, før "nogen" kommer - bliver så kørt til toilettet - og når man ringer, venter man atter læænge
ja, jeg ved godt, at ventetid ikke er længere end anden tid, det føles bare sådan - men alligevel.
Tirsdag formiddag kom så en venlig dame og ville lære mig at gå med krykker!! Højre ben skal holdes i ro i 6 uger - og derefter bliver der genoptræning i 6 uger - samtidig er venstre ankel forstuvet - hvordan skulle jeg lige kunne det . . . Nå men vi gik en runde - og så ville hun komme igen om eftermiddagen og lære mig at GÅ PÅ TRAPPER - helt ærligt! OK - så ville hun komme onsdag
Tirsdag eftermiddag kom en meget lattermild "læge" og fortalte mig, at jeg kunne komme hjem næste dag - altså! jeg kunne ingenting . . . . også tirsdag var vi 2 fra stuen, der blev flyttet til en anden stue, fordi den første var beregnet for hofter. Der var behov for meget smertestillende, noget af en oplevelse for mig, der aldrig spiser nogen form for piller - 4 x 2 pamil - og morfintabletter efter behov, de første dage var det også 4! Onsdag skulle jeg så til røntgen igen, da de ikke havde fået billeder fra Odense "ethvert sygehus er en øde ø" - jeg havde forsøgt med mindre morfin, med det resultat at jeg vågnede tidligt med uuholdelige smerter og tanken om hjemkørsel gjorde dem ikke mindre. Jeg blev dog ikke sendt hjem. Torsdag kom den første ordentlige læge - som talte til mig og den anden på stuen, som var en 78 årig dame, der havde brækket begge arme - den lattermilde læge havde spurgt, om hun virkelig ikke havde nogen derhjemme, der kunne hjælpe hende? Hendes mand var død 8 år tidligere, så der var kun hunden. Den ordentlige læge beroligede hende med, at hun naturligvis ikke blev sendt hjem, før der var en aflastningsplads til hende. Til mig foreslog han et støttebind på den forstuvede venstre ankel - og at holde den høj for at formindske hævelsen.
I "gamle dage" var der besøgstid mellem 15 og 16 - nu kan der være ro mellem 12 og 14!!
Tirsdag kom en ung pige ind til opservation for hjernerystelse - senere på dagen kom hendes kæreste - og blev der til 23.30!!
Onsdag kom en kvinde af anden etnisk herkomst ind - mand og 2 børn kom på besøg. Andre mænd må ikke se hendes hår, men han måtte godt overbeglo os, når vi i halvlange underbukser og kort skjorte skulle bevæge os! Torsdag blev hun opereret, og først kom mand og børn og senere 3 søstre eller andet med 2 mindre børn - og de blev til 21.30. De talte meget højt - og den opererede havde mange smerter, og burde have fået fred (og vi andre også)
Jeg forstår ikke, hvorfor der ikke er regler for, hvornår man kan få ro på stuen klokken 20 ville være passende efter min mening! og der burde også være regler for maximun af antal besøgende på en gang!!!
Fredag gik den ikke længere, så skulle jeg hjem - jeg havde - på egen opfordring fået et gangstativ, som gjorde det muligt for mig at kæmpe mig på toilettet selv, så jeg skulle hjem med krykker, gangstativ og kørestol. Tøj havde jeg ikke, for DH besøgte mig senest onsdag, og da troede jeg stadig, at jeg kunne blive bare lidt længere . . .
Jeg havde ikke været ude af sengen, så jeg forestillede mig da også, at jeg ville blive transportere liggende
- der kom en taxa!! og han havde utroligt travlt med dels at få mig pakket i bilen - og ved hjemkomsten også ud af bilen, så travlt, at han ikke fik læsset det hele af - men DH måtte løbe efter ham og få fat i krykker og blomsterbuket, som jeg lige før afgang fik af Red Barnet, da min næstformand kom efter lodder og nitter til Tombolaen lørdag ifm. Tøserunden - samt karameller.
DH har stillet en seng op i biblioteket med min madras, dyne og puder. Jeg kan med besvær køre i stolen til badeværelset, men der er et uoverstigeligt højt trin op derfra, så jeg vælger gæstetoilettet, hvor jeg må kante mig ind - men for hver gang går det jo bedre og bedre, men jeg må jo passe på den forstuvede venstre ankel.


Så alt i alt: nu er det også sket for mig: jeg er en falden kvinde!!

11 kommentarer:

Kludemutter sagde ...

Sikke dog noget ;)
Håber du snart er bevægelig igen.

Huske nok af jeg lå som 1. gangs mor, og pigen ved siden af mig havde gæster hele dagen og langt hen på aftenen ;(
Det endte da også med at hendes nyfødte fik vendt rundt på nat og dag.Det var ikke særligt rart.

Yt.

Fríða sagde ...

OMG! sikke noget du har været med om. det lyder dog som du er i dit sædvanlige gode humör alligevel, og tiden kan vel bruges på håndarbejde og læsning af gode böger. håber du kommer dig hurtigt.
kh.fra Island
Frida

Vibeke Pingel sagde ...

Liselotte, Liselotte, hvad er nu det for noget.
Jeg tænker på dig og vil ønske dig GOD BEDRING :o)
Knus
Vibeke

Lavendel sagde ...

Hørte det ...frygteligt for dig!!! Bare de 6 uger vil gå rigtigt stærkt!! Har selv døjet med et grimt hold i nakken...men er da heldigvis mobil. Man skal ikke ønske sig at ligge i en sygeseng!! Rigtig god bedring.kram

PJs Lapperier. sagde ...

Stackare dig en sådan otur.

Helle Thode sagde ...

åh sødeste skat dog..sikken uheldig du dog har været med det fald og ikke sjovt sådan at både brække og forstuve sine ben.
Jeg ønsker dig en god bedring og håber du snart er frisk igen. Heldigvis er der længe til træffet i Odense, så der regner jeg med at se dig frisk gående igen.
Knus fra Helle

Sissel H.S sagde ...

God bedring Liselotte :-)

Pia sagde ...

Sikke en tur Liselotte! Men så har du da også fået lidt for skattepengene :-O) Mon ikke også du trængte til lidt tid på bagen, med den fart du ellers har på søde... :-) Kan høre at du ikke har mistet dit altid gode humør- dejligt. Rigtig god bedring til dig... knus Pia

Marianne Rosenvang, Juelsminde sagde ...

Ja, hvad gør man ikke for at undgå at mødes med mig på Køge havn. Spøg til side. Jeg fik besøgt jeres tombola og tog et par gevinster med hjem. Synes det er trist for dig, men hænderne kan vel stadigvæk bruges til strikning. Du må have rigtig god bedring. Håber vi ses næste år i Køge.
KH Marianne

Ingrids strik og patchwork sagde ...

Kæreste Liselotte
Sikke dog en historie. Til ODENSE....dubor jo på Stevns, var Køge eller et andet sjællandsk sygehus dog ikke nærmere ?
Jeg håber du snart får det meget bedre, for det er strengt med sådan et ben, der gør ondt.

Knus Ingrid

Liselotte sagde ...

Vi var jo i sommerhuset på Nordfyn - så Odense var nærmest