Efter at have strikket 2 par sokker på rundpind og startet på det 3. var jeg lidt træt af at strikke sokker - det bliver jeg hurtigt!!!
Jeg fandt så den opskrift til huer frem, som jeg for et par år siden strikkede efter - og jeg har nu strikket 5 huer - og sørme også et par pulsvarmere. Pulsvarmerne bliver strikket begge på en rundpind på en gang - så kan jeg jo bruge garnet til sidste tråd!!
Opskrift til huen:
Nissegarn fra Netto, rundpind nr. 4, 40 cm
slå 105 masker op og strik 2 ret, 5 vrang hele vejen rundt
strik 12 cm og tag derefter ind til 4 vrang hele vejen rundt
strik 3 cm og tag derefter ind til 3 vrang hele vejen rundt
strik 3 cm og tag derefter ind til 2 vrang hele vejen rundt
strik 3 cm og tag derefter ind til 1 vrang hele vejen rundt
når huen måler 23 trækkes tråden gennem alle masker og syes fast til.
Opskrift til pulsvarmerne
Nissegarn fra Netto, rundpind nr. 4, 80-100 cm
Slå 40 m op - med garn fra begge ender af nøglet
strik rundt 2 ret, 2 vrang
Når arbejdet måler ca. 20-22 cm eller ønsket længde, strikkes en omgang ret og en omgang vrang - og der lukkes løst af.
Strikkede julehjerter
3 dage siden
1 kommentar:
Hej Liselotte
Dejligt at du deler dine opskrifter med os. Nemme "fjernsynsopskrifter" er altid dejlige. Nu vil jeg bare lige spørge dig om, hvor mange masker 40 cm er. :-) måske du lige skulle rette i pulsvarmerne, så der står 40 m.
Hilsen
Kirsten Hedam
Nyborg
Send en kommentar