onsdag den 6. november 2013

Strik i Føns og Basselund

 Lørdag den 2. november var jeg atter tidligt oppe, og kl. 8 startede den røde turen mod Vestfyn og Føns. Det var mørkt og regnfuldt, så det tog lidt længere tid end beregnet, og jeg ankom ca. 10.15 - da var allerede de andre - Sus, Anja, Connie og Bente kommet
Vi var først i Føns Garn - en gårdbutik med mange tilbud og fristelser. Jeg fik købt 2 x 100 g lilla sokkegarn til en trøje med bladmønster til Misha.
Dernæst kørte vi til ingridmarie, hvor der er mest broderi - men også en del garn, bl.a. det bedste: Gotlandsgarn ;o)
Hun havde også lige de knapper, jeg kunne bruge til Samsø . . .
Derfra kunne vi gå over til LM Design og Lene Martinsen - med spændende modeller
Efter butiksbesøgene måtte vi desværre sige farvel til Sus, før vi andre kørte til Basselund, hvor Jørgen stegte bøffer med spejlæg til frokost. Der blev strikket og kaglet, men kl. 16 måtte jeg kører hjemad og nåede da også over Storebæltsbroen, før det blev rigtigt mørkt. I Store-Heddinge var jeg lige inde i Stevnen efter vagtplanen til opdatering - og tog kage op af fryseren - det er godt, at jeg havde lagt det der, så jeg kunne "snyde" for den sædvanligt bagning søndag formiddag . . . . og så blev der "sovet TV" - igen!!!

forkælelse

Fredag den 1. november havde formand for styregruppen i Det sociale Værested, Café Stevnen ,
Per Vibskov inviteret os frivillige til en meget spændende rundvisning i Domkirken kl. 15,


hvor vi bl.a. så udgravningen af krypten til Dr. Margrethe. hvor arkæologen Henriette fortalte.Vi så den kopien af Dronning Margrethe Is berømte guldkjole,
hørte om symbolerne i Peter Brandes forskellige værker, gik på talrige trapper - og i hurtigt tempo, fordi vi skulle være nær uret, når det slog 4 og Sct. Georg jog sværdet i dragen ;o) Det vil jeg nok tænke på, når vi tirsdag før 1. søndag i advent atter kommer - på det årlige besøg - for at hente fredslyset ;o)
Efter rundvisningen både inde og ude var der kaffe, og da der ikke måtte laves mad i køkkenet, startede Per grillen . . . .
Kl. 17 gik vi atter til kirken, hvor der var sangaften, emnet var lysfest og musikken fra Margrethe I tid

- vi så koret komme i prosession i deres røde kapper og med levende lys.

Vi fik grillstegte koteletter og pølser og dertil coleslaw og flutes - og kaffe - og sluttede ca. kl. 19 efter en utroligt dejlig dag, en oplevelse vi fik, bare fordi Per Vibskov gerne ville forkæle de frivillige
tak for det!!

værste storm i "mands minde"

mandag den 28. oktober var der varslet storm - og det blev den værste i mands minde - omend kort. Vi skulle have frivilligmøde i Café Stevnen, så jeg kørte afsted - på Højerupvej ud for Sandgaard var et træ væltet ud over vejen, men man kunne komme forbi ved at køre ud i marken, jeg fortsatte ad Håndværkerparken men på Tommestrupvej var der væltet træer til begge sider - så tilbage igen og ind ad Rengegade. Da hele byen er opgravet, er det altid spændende, hvilken vej man kan køre ad - men det lykkedes ned ad Vestergade, forbi Stationen og ad Kronhøjvej, men her var mindst 1 træ væltet, men det var muligt at parkere ved Netto. Da jeg ankom, blev vi dog hurtigt enige om at aflyse/ udsætte mødet til roligere vejr.
Her på matriklen var alle porte lukket og alle løse genstande flyttet inden døre. Nederst i haven havde vi et træ, der var dødt, men hvor vi var lidt nervøse for, hvordan det ville falde, hvis vi fældede - det problem har vi ikke længere - men det faldt så også ned på Philippa æbletræet

Hos naboen væltede et stort hyldetræ ned tværs over vores bagvej, så fruen her var onsdag ude med saks og fukssvans - jeg har ikke kørekort til det maskimekaniske. Torsdag gik gemalen i gang med det store
skyts - men der ligger stadig en hel del . . . Det bliver dog til brænde om et års tid - så intet er så galt, at det ikke er godt for noget.
Værst gik det dog ud over sommerhuset

- allerede mandag aften ringede vores bagbo og fortalte, at rækværket på Sydaltanen var faldet ned - og tirsdag morgen modtog jeg dette foto ;o(
Det er så uretfærdigt!! det var noget af det første, jeg fik lavet på sommerhuset - for 3-4 år siden - og nu kan jeg så begynde forfra - i stedet for at fortsætte . . . .
I morgen rejser vi derover for at lukke for vinteren, og måske får tømreren repareret inden længe . . . .

tirsdag den 5. november 2013

sommerens sidste roser

Sommerens sidste roser - Hanne, som jeg da vi flyttede hertil købte i Netto for kr. 10
og så lige Agnes, som nu er opdraget til hund og følger os, når vi er udenfor ;o)

oktobersokker

Onsdag den 30. oktober - lige i sidste øjeblik til webstriks sokkeKAL blev jeg færdig med det første par sokker er til Lene, en biblioteksstrikker som var en stor hjælp ved slagtningerne fornylig
Normalt har jeg altid mit kamera med - men ikke den dag, og hun ville jo gerne have sokkerne med hjem ;o) så da var "gode dyr rådne" - men jeg kunne jo tage med min telefon . . . . og hvor underligt det end lyder, så lykkedes det hende det gamle drys både at sende billedet hjem på mail OG på fjæsbogen - Ta' den!!
Garn: Wool Blend fra Stof og Stil 75% uld, 25% nylon
Pind: lang rundpind 2½
mønster: Simplex

Vælgermøde på Café Stevnen

Mandag den 21. oktober var der inviteret til vælgermøde i Café Stevnen. Journalist Karen Secher, som bor på Stevns, var ordstyrer. Alle partier var repræsenteret - og der var stort fremmøde. Karen Secher indledte med at fortælle, at hun ikke i et eneste af de politiske partiers valgprogrammer var stødt på, hvad de kunne gøre for den gruppe af socialt udsatte, der er i Stevns Kommune. Selv om de fleste nok ikke tror det, så er der faktisk 25-30 personer, der har adresse på Kommunen = hjemløse.
Journalist Henrik Fisker skrev i Dagbladet således

Open European Quilt Championship Veldhoven

Jeg valgte fredag at koncentrere mig om butikkerne, der var i alt 71 meget forskellige!! Denne dobbelt weddingring, syet i dresden teknik var udstillet i Innova Longarm fra Norge - og Dear Jane quilten i en anden butik
Når vi gik fra hotellet kom vi først
til et område med walk in workshops - her er det Dirkje van der Horst-Beetsma, som demonstrerede den teknik, hun har vist i sin bog "And there was Art"
Her var også Ans Schipper-Vermeieren, som har vundet i Birmingham flere gange med sine
 små sekskanter - mange i selskabet investerede i mønstre - jeg undlod - sekskanter og over pap er ikke rigtigt mig længere . .

Derimod investerede jeg i en speciel saks fra Apliquick, som
klipper "usynlig" zigzag, og er næsten uundværlig til applikationer - hos denne dame, hvor jeg desværre ikke husker  navnet på butikken
Lørdag koncentrerede jeg mig om udstillingerne
- her er det "The Black Dog" -
eller det sorte hul af norske Sølvi Krokeide
Quiltene hang ned fra loftet, så man kunne se både for- og bagside - her Ray Charles af hollandsk quilter Karin Smulders van Erp.
 Det betød dog også, at det var vanskeligt at fotografere, da quiltene bevægede sig
Heldigvis kunne man for 3 euro købe et katalog med de 172 quilts.
Desuden var der 14 enkeltpersoner, der viste et utal af quilts, her Rita Frizzera, som klippede papirklip af frysepapir til applikationer - hun viste også fantastisk håndquiltning.
I Foråret 2014 har arrangørerne deres første udstilling i Berlin, derfor var der en del quilts med temaet Berlin - denne var Best of Show - en fantastisk quilt, syet af Claudia Scheja.




 nederst et par ret dårlig billeder, hvor man kan få indtryk af den dejligt store afstand der var mellem rækkerne af de ophængte quilts. Det betød også, at trods de mange deltagere lørdag, var det alligevel muligt at se hele udstillingen uden at skulle vente.
Alt i alt en fantastisk righoldig udstilling

fredag den 1. november 2013

Veldhoven, Holland - turen

Laila fra BaliQuilt havde været til Open European Quilt Championship Veldhoven i foråret, og så syntes hun også, at andre quiltere skulle have oplevelsen, derfor inviterede hun på tur fra 17. til 20. oktober. Torsdag den 17. oktober var der alarm midt om natten, så vi kunne køre hjemmefra kl. 06.30 for at være i Korsør kl. 7 om morgenen. Man synes egentlig, at det burde forbydes at stå så tidligt op, men hvad gør man ikke for at komme ud i verden og opleve noget . . . . .

En del af deltagerne kom med minibus fra DGI-byen i København - og med ½ times forsinkelse forlod vi Korsør kl. 07.45. I Nyborg stod endnu en deltager på - og flere i Kolding. Her kom også frisksmurte rundstykker om bord - og det var lækkert til kaffen.  Ialt 40 quiltere deltog i turen.
Jeg havde så absolut planlagt at sove hele vejen - havde dog også ærmer til Samsø med.
Laila havde andre planer!!
Først blev der uddelt sykit til små - meget små!!! - hjerter, der skulle syes over pap - jeg protesterede og hævdede, at mine fingre var for store til så småt syning over pap - men lidet hjalp det - og jeg måtte kæmpe mig igennem det
Næppe var det overstået, før frokostpausen skulle holdes - og derefter skulle vi da synge en patchworksang på melodien "Nu lokker atter de lange veje . . . . "
Næppe havde man sat sig til rette, før der blev uddelt en strimmel grønt filt - vi skulle spille bingo/banko - Jeg vandt naturligvis ingenting, men var overrasket over mængden af dejlige gevinster - tråd, stoffer m.m. Vi blev forsinket pga. et større trafikuheld og ankom først til hotellet kl. 21.30, men der ventede en delikat buffet på os - forret, hovedretter, dessert og kaffe!!
Hotellet har 509 værelser, så det var med at holde hovedet koldt, når værelset skulle findes - mit lå naturligvis i "Fredericia", men ellers var der ikke noget at klage på! Fredag morgen gik det så løs: Laila havde lavet navneskilte til alle og bestilt armbånd til fredag og lørdag, og adgangen var let: bare ned ad gangen, og så var vi der. Frokostsortimentet var bredt og lækket - og trods de mange gæster, var der ingen kø ved betalingen
 heller ikke på toiletterne var der kø ;o)

Fredag aften kørte bussen os til en dejlig kinesisk restaurant, der lå et stykke fra hotellet - og her var der også mulighed for at hæve penge. På restaurenten sad vi ved runde borde, og der var bestilt kinesisk ristaffel, der bestod af flere forskellige, lækre retter
Vi havde en rigtig hyggelig aften.
Lørdag aften bestilte vi buffet på hotellet - nogle havde organiseret et langt bord, hvor de fleste placerede sig - hyggeligt!!
Søndag morgen kunne man købe en lunch-bag for Euro 7,50. Den blev fyldt op med mad til såvel frokost som aftensmad - så gik det hurtigere ved de forskellige stop på vejen hjem. Vi kørte kl. 8 og var i Korsør ca. kl. 21. Jeg fik kørelejlighed til Ølby, hvor gemalen hentede mig.
Alt klappede på turen, der var Lailas første arrangement - men mon ikke hun efterkommer ønsket om at arrangere tur til Prag 4-6. april 2014 ??