Tilbage igen fik jeg flyttet møbler og placeret tæpperne hhv. under spisebord - og sofagruppen - det pyntede.
Sidste år købte jeg stof til nyt forhæng i køjerummet - det fik jeg klippet, men ikke mere, så det er kommet med hjem.
Aftenen blev tilbragt ved gasovnen med strik på Harmony. Radioen svigtede mig nu også - men så er det godt, at man kan fordrive tiden med telefonen, og som Vivi sagde: Hvad skal man med et liv, når man har en telefon ;o)) Mandag formiddag løb jeg tør for gas - og det regnede. Jeg gik dog i haven og fik klippet lidt ned - og kørte til Bårdesø Brugs efter en ny gasflaske, men da jeg ikke turde give mig ud i at bære den op ad trappen, valgte jeg at lukke for el og vand og vende næsen hjemad - dog lige med et stop i Stof og Stil, hvor jeg var heldig med nogle køb.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar