Fredag den 17. maj Norges Nationaldag fejrede Birthe, Lis og undertegnede med at køre en tur til Danmarks største by - så stor, at den er placeret 3 steder - Nykøbing Falster. Renge Taxa kørte her fra matriklen lidt efter kl. 10 - og som altid havde jeg svinkeærinder: Jeg havde lige været i Aldi og købt blomster, som blev suppleret med lidt fra haven og blev til 3 buketter, som blev sat på familiegravstedet på Toreby Kirkegaard. Jeg kunne så konstatere, at der ikke var plantet blå stedmoderblomster, hvilket vi betaler for . . . . Derefter en lille sightseeing forbi Vesterhavegaard, Flintinge og Fuglsang - og vi ankom til Lone lige til frokosttid. Vi have medbragt vore madpakker, som blev nydt ved Lones smukke Balidug, herefter serverede Lone kaffe med pandekager - jov, jov der manglede ikke noget - heller ikke kulinarisk ;o)
Lone har været meget heldig med sit rækkehus, som er hyggeligt indrettet - og også Ebbe nyder det. Vi fik kaglet og strikket, før vi tog afsked ved 16-tiden, og atter havde jeg lige et svinkeærinde - når vi nu alligevel var på de kanter, kiggede vi lige ind til En Bente Ting - hvor der blev lavet en aftale til SøndagsPatchwork i oktober - det bliver så hyggeligt!
Mere af den slags!
1 uge siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar