denne blog handler om lidt af hvert
familie, have, hund, får, katte - strik, patchwork og broderi
lørdag den 25. maj 2013
Mindelunden
Kl. 19.10 var der afgang med bussen til Ryvangen. Mindelunden er
beliggende i det tidligere militære øvelsesterræn for Svanemøllen kaserne og
blev indviet 5. maj 1950. Da samarbejdspolitikken brød sammen den 29. august
1943, blev kasernen overfaldet og overtaget af det tyske militær, og
skydebanerne brugt til henrettelse af danske modstandsfolk. Efter krigen fandt
man på stedet ligene af 197 henrettede frihedskæmpere
Danmarks befrielse den 4. maj fejres hvert år: Om
morgenen får Kammeraternes
Hjælpefond lagt blomster på alle grave og ved Mindemuren af børn
fra Bispebjerg skole. I løbet af dagen bliver der lagt kranse og blomster ved
de forskellige monumenter af foreninger knyttet til modstandskampen. Dagen
slutter med en stor ceremoni ved Det Store Gravfelt med musikkorps, kor,
fællessang og tale fra en indbudt gæst, i år Lis Mellemgaard, medlem af Holger Danske gruppen under besættelsen. Det var første gang, jeg deltog, og jeg var overvældet over de mere end tusinde deltagere i alle aldre fra nærmest spædbørn til - måske mere forståeligt - ældre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar