Vi startede fra Store-Heddinge kl. 13.30 og samlede op i Haarlev og Strøby Egede - ialt 28 deltagere.
På rundvisningen, som tog ca. 1½ time, hørte vi om Kastellets historie, så hvordan soldaterne boede i midten af 1700 årene (med hele familien), følte gyset i Krudttårnet, der blev anvendt som fængsel i starten af 1800 tallet, besøgte Den Gamle Arrest fra 1725, og så cellen hvor Struensee var fængslet i 1772. Kastelskirken, og dens historie, indgik også i rundvisningen.
Kastellet i København er et af Nordeuropas fineste og bedst bevarede fæstningsværker, en fredelig grøn oase midt i en travl storby og er samtidig et forsvars- og kulturhistorisk mindesmærke, museum, et rekreativt område og ikke mindst en yndet turistattraktion.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar