fredag den 2. november 2012

strik-in i Nr. Aaby på Vestfyn m.m.m.m.


Onsdag den 24. fik jeg pakket - og pakket og så kørte den røde bil atter vestpå - mod Nr. Aaby. Sus havde købt Kjøtbullar i IKEA - og lavet dejlig salat, som vi (Sus, Anja, Benthe og undertegnede) fik, før turen gik mod Middelfart, hvor den dejligste garnbutik "Garniture" havde inviteret til foredrag med Annette Danielsen. Oprindelig skulle det have været om torsdagen - og dermed blot en ekstra dag til mit årlige besøg, hvor vi besøger Kreativ Messe om fredagen - og jeg så tager til Red Barnet Landsmøde på Trinity lørdag og søndag.
Benthe havde dejlige træting med hjemmefra - nåle etuier og sjalsnåle - i træ - lækre sager ;o)
Vi ankom til bibliotekssalen i Middelfart, hvor der var udsolgt på alle pladser - og gensyn med webstrikkere.



Der var en kompendie til alle med smagsprøver på strikketekniker - en fra hver af hendes nu 10 bøger!! - så hvis man ikke allerede havde medbragt et strikketøj, kunne man låne garn og pinde . . . .
 Alle modeller fra bøgerne var hængt op til fri prøvning. Lisbeth fra Garniture bød velkommen - og så gik det ellers løs!!




 denne model må da absolut på pindene i denne vinter . . . .
Annette Danielsen er absolut ikke kedelig - så tiden gik hurtigt - og efter at have investeret i den nye bog - Storslået Strik -gik turen retur til Nr. Aaby.

1 kommentar:

Kludemutter sagde ...

Tak for sidst ;)
Ja, det var en god aften.

Knus Yt