Birte fik mig endelig ud af starthullerne - og vi fik bestemt en dato for søndagspatchwork i Lille-Heddinge Forsamlingshus - jeg oprettede en begivenhed på Facebook - og Birte og Inge reklamerede i Fakse
- og søndag den 4. november var der 32 deltagere!
Fredag formiddag satte vi borde op, så der dels blev et stort bord til håndsyning - dels borde til maskinsyning - og søndag vrimlede det så ind med deltagere
Kirsten viste Vibeke, hvordan man syr en lynlås (i metermål) i toilettaske. Strygebordet blev flittigt brugt - og der blev snakket, beundret og uddelt gode råd overalt. Til Frokost kunne man på forhånd bestille smørebrød til 12 kr/stk., hvilket flertallet benyttede sig af
Inge fortalte, hvordan hun med Solvi printer stitchery mønstre ud, så man slipper for at tegne
og der var mulighed for at se, hvordan Jette maskinquilter sine Civil War quilts
Der var stemning for at gentage arrangementet - det bliver søndag den 13. januar 2013 - og det bliver udvidet, så man har mulighed for at være der fra kl. 10 til kl. 21 - og samtidig mulighed for ikke blot at bestille smørebrød til frokost - men også varm mad til aften - glæder mig allerede ;o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar