Påskelørdag er ingen populær vagt i Genbrugsbutikken, så jeg tager den selv - her på matriklen er der jo ikke meget forskel på søndag og mandag - eller påske og pinse. Jeg ankom i god tid og gik først i postkassen, som var overfyldt med reklamer, der røg direkte ud - så videre til containeren. Hvis nogen ikke er klar over, hvad familien Danmark bruger helligdagene til, nu hvor temperaturerne er lave - og føles endnu lavere på grund af den heftige vind - så kan jeg fortælle det: De rydder ud i tøj!!! Containeren var fyldt med sække med tøj, så dem slæbte jeg ind i bagbutikken. Der var ikke tid til at kede sig, for der kom hele tiden kunder ind - og en del købte faktisk også noget: en mor var sendt i byen for at købe tøj til sin voksne datter, der havde travlt med påskefrokost - men som skulle bruge et 1960-er outfit - vi fandt en prikket nederdel, en hvid bluse med bred halsudskæring - og et lækkert bredt sort bælte med pling-pling spænde. Der var en dame, der skulle til fest som "gammel dame" - det klarede vi da også - og indimellem var der hele tiden nogle. Jeg fik pakket vintertøj til vores lager i Holbæk - og forsøgte at få lidt styr på det indleverede - dejligt, når der er noget "at rive i" - og hver gang, vi sælger for kr. 5, er der en hjemløs, der kan få en kop varm kaffe og en bolle - og hver gang, vi sælger for kr. 20 kan en hjemløs få et måltid varmt mad - ikke en dårlig følelse!!
Hjemme igen var min ankel spændende, så jeg var glad for, at jeg kunne sidde på en skammel og male det nederste af væggene
Nu har kokken jo skiftet erhverv til malermester, så aftenens menu stod på Pizza. Det sker ikke så tit, men vi huskede begge sidste gangs skuffelse - så jeg forsøgte et nyt sted Café Nordlys - og jeg skal love for, at det var værd at sætte tænderne i . . . .
Den del af stuen, vi har valgt at male er nu en hel del lysere - så skal der bare pudses vinduer, vaskes gardiner - og det hele skal sættes på plads igen!!
Så mangler blot resten af stuen - men det må vente - nu skal vi lige slappe af de sidste påskedage
Mere af den slags!
1 uge siden
1 kommentar:
Det er altid dejligt at være i genbrugen, jeg nyder det virkelig:) min mand og jeg fik også en hjemmebragt pizza efter en hårdtarbejdende dag - det kan godt betale sig en gang imellem:)
Send en kommentar