onsdag den 27. april 2011

Vi holdt vejret og håbede på godt resultat

Sidste tirsdag - den 19. april (11. og 19. april har de sidste 14 år været dårlige dage her på matriklen) - brægede Thyra fra morgenstunden og lige før middag fik hun et lam - og gik fra det
I de ca. 20 år, vi har haft får, har vi aldrig oplevet det!
Vi måtte så have "mor og barn" ind i roehuset, hvor de har gået selv siden. De første dage måtte vi derover, DH stod overskrævs på Thyra - og jeg holdt Cirkeline til og vi kunne både høre smaskene og se halen rotere, så hun fik mælk - efter mange dage - føltes det, var det som om Thyra endelig accepterede, at Cirkeline var hendes - og fra mandag klarede de det selv, så onsdag var dagen, hvor vi skulle have dem ud til resten af flokken - og vi var nervøse!!




Ville hun gå fra lammet - ville flokken kendes ved dem - ja der var mange tanker
men!! det gik bare så fint. Cirkeline skulle lige finde ud af, hvor mor (og maden) var


- Søster Tove og mor Pia kom til og der var familie velkomst




resten af fårene passede bare deres egen næringsvej . . .

Ingen kommentarer: