tirsdag den 31. august 2010

DPF Træf 2010 Skærbæk

Sidste hele weekend i august er der altid træf og generalforsamling i Dansk Patchwork Forening - på skift mellem landsdelene iflg. vedtægterne - og i år var det Jylland, og bestyrelsen havde valg Skærbæk Kursus- og Fritidscenter - der er godt nok langt fra Stevns dertil - ca. 300 km. Anette mente - på opfordring - godt, at hun kunne klare den sidste time alene i Kirkend korshærs genbrug Butik, så jeg kørte derfra kl. 16, men kø over Fyn betød, at jeg først ankom efter 19.30. Der var styr på det hele og ikke brug for hjælp, så jeg flyttede ind i min hytte, skiftede til nattøj og strikkede sokker foran et-eller-andet i TV. Kl. 21.30 blev jeg ringet op: "om jeg ikke kunne hjælpe med ophængning af quilte, de var lidt ba'u' - jo selvfølgelig. På med tøjet igen - og igang sammen med Gittes personlige handyman, og webmaster Susanne til kl. 23.30 - og igen lørdag morgen kl. 6.30 - til ca. 8, hvor jeg stillede på min vagt i foreningens shop og tombola
- her er jeg sammen med Ingrid Reese, en af vagterne. Maria og Sanne kom med bussen fra Patchworkbutikken i Køge, Gitte og DH var til Tønder Festival og vi mødtes med Lis ved indgangen - spiste lige sammen, og så gik min vej tilbage til shoppen for at åbne dagens tombola kl. 11.30. Det var fast arbejde i 1½ time - så var der udsolgt. Butikkerne havde givet rigtig mange fine gaver som gevinster, så det var dejligt.
13.30 startede min workshop med Elna Høgh om Redwork. Jeg har syet en del redwork, men det væsentligste ved mit valg af workshop er, at jeg kan sidde lige så stille og brodere og samle kræfter til, hvad der kommer . . . .
jeg fik syet dette motiv og overført et med huse. Elna Høgh er en dejlig underviser, der ved "alt" om historien bag.

denne quilt af Elna Høgh var i udstillingen.
Dansk Patchwork Forenings udfordring til lokalforeningerne var "sommer i Danmark" - og dette var Rosquilternes bidrag. Jeg havde syet en blok med bi og en med blå vandkande - og Maria havde syet en Sunbonnet Sue.
Jordbær med fløde vandt 3. pladsen

Ved generalforsamlingen var Gitte Andreasen (formand) og Winnie Egefjord (næstformand) begge på valg - og efter 6 år ønskede de begge ikke genvalg. 4 stillede op og havde udtrykt ønske om at blive suppleanter, såfremt de ikke blev valgt til bestyrelsen. Ved valget fik Kirsten Skjold, 62 år, Odder , 133 stemmer og Puk Nielsen, Nordborg, fik 112 stemmer og de dermed kom de begge i bestyrelsen. Anne Merete Nilausen, Varde, 56 år og mor til Puk, fik 39 stemmer og Kirsten Harritsø, Ikast fik 12 stemmer, og de blev dermed suppleanter. Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende - og resultatet blev annonceret søndag morgen fra podiet i Hal 1
Lørdag kl. 20 havde Skærbæk Kursus- og Fritidscenter inviteret til Quiltmiddag med helstegt pattegris med diverse velsmagende tilbehør. Jeg sad til bords med Inger Marie og Connie fra Frederikshavn, Anita Bruno og Vibeke Pingel plus Anitas veninder Kirsten og Sussie - samt Kirsten, DPF sekretær. Inger Marie, Vibeke, Anita, Kirsten og jeg er alle mangeårige medlemmer af QuiltSkandinavia - og snakken gik lystigt, kun afbrudt af diverse informationer fra bestyrelsen.

- og så til søndag morgen, hvor Winnie (Gitte var lige smuttet til en kirke i Odense, hvor hendes yngste barnebarn blev døbt Frederikke) fortalte om den nye bestyrelses konstituering
Else blev formand og Kirsten Næstformand

1 kommentar:

Anonym sagde ...

top [url=http://www.c-online-casino.co.uk/]uk bonus casino[/url] check the latest [url=http://www.casinolasvegass.com/]casino las vegas[/url] autonomous no set aside bonus at the chief [url=http://www.baywatchcasino.com/]casino
[/url].