søndag den 7. marts 2010

Strik-in på Nordfyn

Endelig kom dagen, jeg havde set frem til siden sidst, vi mødtes til strik-in
Efter al den sne, der er føget over landet, var det til det sidste usikkert, om det var muligt for os at komme frem. Fredag nat sneede det urimeligt i Jylland, og Anja, som plejer at beregne 2½ times kørsel (via Vejle), var 4 timer om at nå frem.
DH og jeg kørte hjemmefra ca. 8.30 - og med en lille afstikker i Factory Outlet i Langeskov, nåede vi frem ca. 11.30. Jeg havde bagt rugbrød om fredagen - og købte lige på vejen lidt hjemmelavet rullepølse i Klippingeslagteren i Strøby Egede Center - Juums!!
Man skal jo føre sig frem i håndstrikket, når man har muligheden - så Lone var iført denne selvdesignede bluse - strikket i Noro Silkgarden


Anja (-53 kg) teststrikkede bandende - Connie opgav at slå op til Spidskompetance og strikkede så på Geilsk livsstykke


Sus var iført rundstykke - og denne trøje, beregnet til hendes mor - strikket af garn, hun selv har spundet (!!) - modellen er Rasmillas Linnea som voksen
Jeg medbragte gotlandsk pelsuld til Lone - og fik KnitPro med hjem. Først, da jeg oploadede mine fotos, at jeg opdagede, at jeg slet ikke havde fået taget billede af Pia - godt vi skal mødes igen . . . . En uovertruffen dejlig dag i fantastisk dejligt selskab - det kan man jo leve højt på i lang tid.

3 kommentarer:

Anja sagde ...

Hej Liselotte,
Tusind tak for sidst.. Det er altid så hyggeligt. Tiden flyver bare afsted.
Hvor ser jeg dog medtaget og træt ud.. Pu-ha..
Knus Anja

Anonym sagde ...

Hvor er det flotte trøjer der er strikket. Dejligt du har hygget dig sammen med de andre strikkepiger. Ja, sådan samvær er guld værd når man kan sidde med sin hobby og kagle løs *s*

Merete sagde ...

Sikke en dejlig dag I har haft. Det er altid rart med strk-in. Sikke nogen søde modeller
Merete