I går gik turen endelig atter til Nordfyn og sommerhuset, der ikke var blevet besøgt, siden før vi tog til Sri Lanka. Bagboen ringede efter stormen for nyligt og fortalte, at rækkeværket på sydaltanen var faldet ned. Jeg forestillede mig en bunke brædder på græsset - men heldigvis helt så slemt var det ikke - rækkeværket hang sammen men skråt ned fra højre side - og så må jeg indrømme, at det alligevel er godt med noget blåt nylonreb. DH fik hejset rækkeværket op og bundet fast, så nu kan det holde vinteren over - forhåbentligvis :-)
I dag - før og efter opstilling af Red Barnets loppemarked i morgen i Herfølge - fik jeg strikket Super Karla færdig og har netop lukket af - hvilken tomhed!!! - Så mangler "bare" vask og udspænding. Foto følger .....
Vores fåreklipper ringede forleden og meddelte, at han ville komme forbi efter kl. 16 i dag - derfor kørte jeg fra Herfølge, så jeg kunne være hjemme og hjælpe til - for een gangs skyld var jeg heldig! Det regner, og fåreklipperen var kommet først til en fåreavler med 25 får på marken, som han mente, de kunne klippe en for en - tja, hvor enfolding kan man være - de blev ikke klippet. Derefter kørte han til det næste sted, hvor der blot var 2 får, som ejeren mente kunne klippes udendørs i regnvejret!!! Nogle har bare hovedet under armen.
Så enden blev, at han kom til os før kl. 15 - og alle får var klippet, da jeg kom hjem - hurra!!!
Travle dage
4 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar