fredag den 12. november 2010

Juletur til Sy og Rens


Onsdag aften arrangerede RosQuilterne den årlige juletur - i år til Sy og Rens i Sorø. Bussen kørte fra Roskildehallerne kl. 18, og jeg var lidt i tvivl, om jeg skulle køre til Roskilde og med bussen - eller selv køre til Sorø - jeg valgte bussen.
I privaten var der kaffe, papirkager og tynde, sprøde småkager - og inspiration overalt i køkkenet og stuerne
og der var trængsel i butikken, hvor der blev handlet livligt - jeg kom da også til at købe mønster på årets julehjerte - og lidt stoffer dertil . . . .
På vejen hjem i bussen var der julegave til alle - et skønt mønster og stof til et lille snemands juleophæng En rigtig hyggelig aften

Bryllup

9. november 1968 var der bryllup i Havnekirken i Rødby. Kirken var da helt nybygget, så ny, at der endnu ikke var en præst ansat
Den efterfølgende fest blev holdt på
Danhotel i Rødby
Tirsdag udløste datoen denne buket
og middagen bestod af masser af rejer - og wienerschnitzel

Det magiske Norden - på Stevns

Mandagen blev som sagt en travl dag - men også meget hyggelig. Det viste sig, at vores nye sognepræst, Per Vibskov Nielsen, var en overordent fin oplæser (faktisk så fin, at vi allerede har aftalt næste år med ham) for børnene - der var 2 børnehaveklasser fra Erikstrupskolen, dvs. ca. 47 børn + 4 pædagoger. Den blå planet var spændende for børnene. Det var også hyggeligt for mig at gense nogle af børnene, som tidligere var i "min" børnehave. Efter oplæsning var der æbler og gulerødder til børnene og kaffe til de voksne.

Dagen blev bl.a. benyttet til at pakke 2 fødselsdagsgaver - og få dem sendt hhv. til Danmark og Finland
Om aftenen var det så de voksnes tur til højtlæsning - Vølvens spådom og Lad den rette komme ind - og efter kaffen fortalte Aksel Bording om vølvens spådom ift. de nordiske guders historie - Aser, Vaner, Jætter - om Snorre Sturlasson - om den ældre og den yngre Edda - altid spændende at høre Aksel Bording fortælle

søndag den 7. november 2010

Nordisk Biblioteksuge - også på Stevns

afholdes for 14. gang med højtlæsning i Morgengry og Skumringstime mandag den 8. november 2010 - og temaet i år er Det magiske Norden
Måske sættes der verdensrekord, når tusindvis af mennesker i de nordiske og baltiske lande på samme tid og på mere end 2.000 lokaliteter lytter til højtlæsning på deres respektive sprog.
Før i tiden - inden der fandtes TV og computer - var højtlæsning og historiefortælling en elsket og udbredt tradition.

I Foreningen NORDEN Stevns Lokalafdeling arrangeres
Morgengry kl. 9 på Store-Heddinge Bibliotek, hvor børnehaveklassebørnene fra Erikstrupskolen kommer på besøg, og sognepræst Per Vibskov Nielsen læser det udvalgte afsnit fra børnebogen "Historien om den blå Planet", skrevet af den islandske forfatter Andri Snær Magnasson.


Skumringstid kl. 19 - også på Store-Heddinge Bibliotek læser pens. friskoleleder Aksel Bording i stearinsysenes skær fra den svenske forfatter John Ajvide Lindqvists bog "Lad den rette komme ind. Efter kaffen får vi atter lejlighed til at opleve historiefortælleren Aksel Bording.

Kreativ messe i Fredericiahallen

Landsmødet sluttede med frokost - og så var der lige mulighed for at benytte lejligheden og besøge Kreativ Messe i Fredericiahallen. Man kan måske sige, at en entre på kr. 80 er lige i overkanten for kun 3 timer - men jeg havde en aftale med Sus - og det blev hyggeligt - hun havde været der om fredagen og vidste helt præcist, hvor de forskellige stande var placeret - vi kiggede lige forbi GitteA og hendes handimand, som jeg en nat har hængt op sammen med . . . Dana havde designed denne fikse sag - og jeg fik omsat noget af min sommerløn i en håndevending
Der blev kigget på mange fine ting i strik og stoffer - og der blev endog tid til en lille kop kaffe . . . . før den lange tur hjemad i regnvejr blev påbegyndt . . . .

Red Barnet Landsmøde 2010

Lørdag morgen måtte jeg (for) tidligt op for at kunne køre hjemmefra allerede kl. 7. Red Barnet landsmøde 2010 blev afholdt i Trinity
Årets tema var Fattigdom og ulighed, meget passende i EUs fattigdomsår, og op til fattigdomsugen 1.-5. november. Der var spændende og tankevækkende indlæg. I modsætning til Norge, Holland og USA måler vi ikke fattigdom her i Danmark, da det hidtil ikke har været muligt at nå til enighed om en dansk fattigdomsgrænse. Men vi kan måle fattigdommen, hvis vi vil, lyder det nu fra en række forskere og organisationer.
Børnefattigdom i Danmark beregnes i %. Når der er 1.289.573 børn (0-18 år), er der 64.500 (5%) børn i fattige familier - hvor vi sidste år hørte om 59.000!! Peter Townsend definerer fattigdom i 2 begreber: Existensminimum og Udelukkelse fra almen livsstil - hvilket også huskes ifm. sidste års valgindsamlinger: for fattig til ferie/for fattig til frokost/for fattig fødselsdag osv.
Om eftermiddagen talte formand Anita Bay Bundegaard til lokalforeningerne for første gang og derefter var der så workshops, vi kunne alle deltage i 2 forskellige - jeg havde valgt fattigdom i Danmark (og hørte her om et nyt tiltag: Oplevelsesklubber) - samt katastrofer i verden
Som afslutning på middagen fik vi besøg af en af Red Barnets ambassadører, Carsten Bang, som kom med et meget fornøjeligt indlæg . . . . .
Søndag var der et fantastisk indlæg fra Red Barnet Ungdom, som er en selvstændig forening med egen bestyrelse og eget sekretariat. Kl. 10 deltog alle i formandens beretning som start på repræsentantskabsmøet - det skal tilføjes, at Mimi naturligvis deltog i hele weekenden.
Efter beretningen - uddeling af nåle til jubilarer - 10 år, 20 år - og sandelig også 50 år - samt tak til afgåede formand Hans Poulsen - hørte vi indlæg fra 2 lokalforeninger - bl.a. Kerteminde, hvor man har et pilotprojekt med skolefe og skolealf, dvs. lærere, der har til opgave at tage hånd om børn, der ikke trives. I Kerteminde har man fortrinsvist fokuseret på fritidspas, dvs. medlemsskab af fritidsaktivitet (uden kontingent) . . .

modsætninger i aktivitetsniveau

Efter en overraskende kartoffelferie næsten fri for forpligtelser/arrangementer
- kun Y-men torsdag aften og vagt fredag eftermiddag i Kirkens Korshær,
var der bare massivt booked op hver eneste dag i uge 43,
Mandag aften var der Fellowship Day,
hvor jeg lige skulle have de sidste ting på plads - og have hævet byttepenge
og tirsdagen var absolut kompakt med frisør kl. 8.30, Børnehaven 9-11,30, hurtigt hjem og hente DH, som skulle køres til øjenlægen i Fakse (normalt venter man ca. ½ time, efter øjnene er dryppet - men denne gang fik øjenlægen besøg - så vi ventede mere end 1 time) Besøget hos øjenlægen var dog extra kort, med besked om at der
ikke var de store ændringer - og kom igen om et år . . . .
og inden vi så kom hjem igen, var det tid for StrikCafé
Onsdag var en hyggedag hos en syveninde - dejligt at snige sig til det
torsdag var jeg inviteret i børnehaven til cirkus forestilling - der var savsmuld på gulvet - og både elefanter, vilde dyr, klovne og linedansere - en festlig forestilling . . .
efter et kort besøg hos mekanikeren, som bestiller en ny fidus, så bagsmækken atter kan åbnes, gik turen til Køge og Patchwork Butikken , hvor jeg havde aftalt at mødes med Vibeke P. Der var kaffe of æbleskiver - og hyggelig snak - før vi atter skiltes og jeg kørte til Køge Torv og Tiger - og listede ned ad Vestergade til garnbutikken, hvor jeg blev fristet af denne - gråmelleret burde have være valgt - men lilla bliver den
og endelig fredag min sædvanlige vagt i Kirkens Korshær Genbrugs Butik . . ..
Derfor blev der ikke tid til at blogge . . . .

tirsdag den 26. oktober 2010

Spidskompetence - hjælp

Efter en kamp nåede jeg endelig til ærmegabet og - ak og ve - fandt ud af, at jeg har strikket for meget/forkert
- jeg har øjensynligt læst opskriften, som en vis mand læser biblen - der stod jo at diagrammet skulle gentages - og 2. gentagelse startes efter 16 masker og 3
- og det læste jeg da - kvikt - til, at der skulle tilføjes yderligere "skråbånd" - hvilket jeg så gjorde . . . .
Da jeg var nået så langt, kiggede jeg så på billedet - og så straks fejlen . . . . .
Strikketøjet var med i strikCaféen i eftermiddag for kyndig vejledning . . . .
Jeg er jo ikke meget for at strikke 2/3 tilbage - jeg forespurgte, hvordan man mente, det ville se ud, hvis jeg blot strikkede tilbage 1/3 - men fik det råd at fortsætte med båndene hele vejen op også på forstykkerne
Hvad mener I?????

færdigt strik

I sidste uge blev endnu en Nessie færdig - denne gang strikket i Rustik garn fra Netto - 80% uld og 20% Polyamid
- atter på pinde 3 og med 300 masker til start

MonteringsÅge kom forbi og babyundertrøjen blev syet sammen og knapper både fundet og syet i
Planen er, at den skal med Jane til Afrika - en nem model, der findes her

torsdag den 21. oktober 2010

Næ men, se nu der . . .

Jeg har syet en taske . . .
Eget design kan jeg vist godt tillade mig at sige - egentlig ville jeg følge et mønster/sykit jeg for år tilbage købte i Sy og Rens - men der var ingen beskrivelse på hvordan - så jeg endte op med blot nogenlunde at bruge formen. Først syede jeg lige et stykke stof med buede former og forskellige stoffer.
Så satte jeg termolam bagpå - og yderligere et lag rivevlies for at det kunne glide lettere, da jeg quiltede det.
Else syntes, det blev en meget lille taske og foreslog en fals - den blev så konstrueret og quiltet
Lynlåsstykkerne blev målt, og jeg måtte konstatere, at de lynlåse jeg havde, var 30 cm - og jeg skulle bruge 25 cm - der er bæltebånd i lynlåsstykkerne - for en sikkerheds skyld blev der riet
Riet blev der også, før for- og bagstykkerne blev syet til falsen. Foret blev syet af resterne fra bryllupsquilten - der er en lomme, delt så der er plads til hhv. mobil og kamera.
Foret blev puttet i tasken, jeg syede lige en stikning gennem alle lag - hank blev syet med bæltebånd - jeg havde ikke et stykke, der var langt nok, så flere stoffer blev syet sammen først (men det er der jo ingen, der behøver vide) til sidst blev lukkestrimlen syet på - og syet fast i hånden - vupti!!!