Fredag kørte vi Søren på kontoret og Ali fortsatte med
os til den gamle by, hvor jeg havde skrevet 4 forskellige mål på en liste, og
hvor vi først skulle besøge ”den armenske kirke”. Her findes billeder fra "dengang"
Vi lærer meget om at sætte forventninger lavere ;o)
Ali kørte rundt og forhørte sig, og endelig ankom vi
til en blå port, og Ali trykkede hornet i bund flere gange, hvorefter porten
blev åbnet, og vi kørte ind. 
The Armenian Church of the Holy Resurrection dateres tilbage til 1781 og er ”en oase af fredfyldthed in hjertet af en by med trængsel".
I løbet af borgerkrigen (1971) blev alt af værdi stjålet og
mange grave ødelagt. Selve bygningen er spredte ruiner og det er vanskelligt at
forstå, at den australske ærkebiskop kommer 2 gange om året og giver
gudstjeneste. 
her BBC artikel om kirken /området nu . . . . 
Derefter kørte vi til Ahsan Manzil (Pink Palace) i Lonely Planet bogen er den beskrevet som en af de mest interessante bygninger i Dhaka og et ”must see” – atter med megen spørgen sig for og smalle gader med mange cykel rickshaws – kun for at finde ud af, at de først åbnede kl. 14 (klokken var da 11.30), og vi kørte videre gennem den spændende Chowk Bazar til næste på listen: Sitara Mosque (Stjerne moskeen) – ikke så smart på en fredag – men altid nemt at være bagklog ;o) Et af byens mest populære turist attraktioner pga. de fantastiske mosaik dekorationer af farvet glas sat i hvide fliser. Sitara Moskeen er afbilledet på Tk. 100 sedlen – og det bliver nok også alt, hvad vi ser af den moske.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar