Dhaka, Dhakeswari Temple

Vi var dog heldige at finde Dhakeswari Temple, et hindu tempel, der kan dateres tilbage til det 12. Århundrede. Der var mange besøgende, og vi fik efterfølgende lært (af Usha), at som hindu ringer man på klokken, når man går ind, for lige at vække guderne og gøre dem opmærksom på, at nu kommer vi ;o)      

Klokken var nu blevet mange, og vi besluttede at vente med Pink Palace til en anden dag og køre direkte til Gulshan 1 med stof til at sy flere tunikaer til fruen.
Søren ringede dog til Ali og sagde, at han først skulle køre os til Aarong (da det var nær ved). Det er en større butik, hvor de sælger forskellige håndarbejder o.a., forarbejdet i Bangladesh. Gemalen blev placeret i caféen og fik kaffe – medens fruen shoppede diverse. Vi var hjemme sidst på eftermiddagen, og Ali kørte straks til kontoret efter Søren, som skulle købe ind på vejen hjem, bl.a. hos den tyske slagter, hvor han kan få kaffe, konserves og diverse svinekød.

Om aftenen var vi inviteret med til ”et glas vin" hos hos Sørens og Ushas indiske venner – hyggeligt og interessant at se, hvordan andre bor derude.

Dhaka - den Armenske Kirke, (Pink Palace), Dhakeswari Temple

Fredag kørte vi Søren på kontoret og Ali fortsatte med os til den gamle by, hvor jeg havde skrevet 4 forskellige mål på en liste, og hvor vi først skulle besøge ”den armenske kirke”.
Her findes billeder fra "dengang"
Vi lærer meget om at sætte forventninger lavere ;o) 
Ali kørte rundt og forhørte sig, og endelig ankom vi til en blå port, og Ali trykkede hornet i bund flere gange, hvorefter porten blev åbnet, og vi kørte ind. 
 
The Armenian Church of the Holy Resurrection dateres tilbage til 1781 og er ”en oase af fredfyldthed in hjertet af en by med trængsel". 
I løbet af borgerkrigen (1971) blev alt af værdi stjålet og mange grave ødelagt. Selve bygningen er spredte ruiner og det er vanskelligt at forstå, at den australske ærkebiskop kommer 2 gange om året og giver gudstjeneste.
her BBC artikel om kirken /området nu . . . . 

Derefter kørte vi til Ahsan Manzil (Pink Palace) i Lonely Planet bogen er den beskrevet som en af de mest interessante bygninger i Dhaka og et ”must see” – atter med megen spørgen sig for og smalle gader med mange cykel rickshaws – kun for at finde ud af, at de først åbnede kl. 14 (klokken var da 11.30), og vi kørte videre gennem den spændende Chowk Bazar til næste på listen: Sitara Mosque (Stjerne moskeen) – ikke så smart på en fredag – men altid nemt at være bagklog ;o) Et af byens mest populære turist attraktioner pga. de fantastiske mosaik dekorationer af farvet glas sat i hvide fliser. Sitara Moskeen er afbilledet på Tk. 100 sedlen – og det bliver nok også alt, hvad vi ser af den moske.

Dhaka - hverdag

Tirsdag og onsdag var vi indendøre på grund af endnu en generalstrejke. Der er valg hvert 5. år, og næste gang er januar 2014. Det er så ”normalt” her, at der er en del strejker det sidste år – fra dawn to dust, dvs. strejkerne mirakulløst slutter kl. 18 hver aften. Strejker her i landet er ikke som i Danmark med bannere og råb. Nej, her er der bomber og drab og afbrænding af biler Det er gode tider for de ca. 1,5 mill. Cykelrickshaws her i Dhaka. Ingen biler vover sig ud af frygt for at blive brændt af – cykelrickshaws er ikke gode bål, der er ikke benzin i dem ;o).

Ifølge Lonely Planet: Hartals (strejker) og følgende voldsomme demonstrationer er almindelige. Under Hartals er det sikkert at køre rundt i Gulshan Area (hvor DS bor) og det er normalt muligt at bevæge sig rundt i den centrale by med Rickshaw, hvor ”chaufføren” (wallahs) normalt ved, hvilke områder bør undgås. Vær nysgerrig i god afstand. Hvis man ankommer til lufthavnen under Hartals, tro det eller ej, så vil der holde ambulancer klar til at køre os hvorhen vi ønsker. Ligeledes er det normalt at bestille en ambulance, hvis du skal transporteres et sted hen – biler kan blive angrebet og antændt, men det sker øjensynligt ikke for ambulancer  . . . .

Strejkerne nu drejer sig officielt om, at de ansvarlige under revolutionen i 1971, hvor 3 mill. blev slagtet og flere hundrede tusinde kvinder voldtaget, er blevet dømt, og skulle have deres dom tirsdag. Øjensynligt drejer det sig om 2 personer, 1 her i Bangladesh (Østpakistan) og 1 i Vestpakistan. Ham her i landet blev dømt ”fængsel” på livstid (her i landet betyder det, indtil oppositionen kommer til magten, så bliver han løsladt) – ham i Vestpakistan dødsdømt (han bliver dog ikke udleveret)

Før 1980 var her 80% muslimer og resten kristne, hinduer, budister o.a. Nu er der 98% muslimer. De øvrige er enten flygtet til Indien, slagtet i 1971 og endelig er der få meget fattige tilbage uden økonomisk mulighed for at rejse herfra.

Søren arbejdede hjemme, men da han havde aftalt interview med 4 personer til en stilling som finanschef tirsdag, blev disse først flyttet til onsdag – og derefter til lørdag. Faktisk bliver hele weekenden brugt til arbejde i stedet for hygge om os 2 gamle. . . . .Jeg fik dog startet på Ildvidnet - den 3. bog af Lars Kepler . . .

Gulshan 2, Dhaka

Siden sidste år er der kommet nye møbler til - Dels et meget stort spisebord med plads til 12 personer - det giver så lidt udfordringer mht. duge - jeg medbragte stof til juledug - der skal så lige syes kanter på - men det sker let derude.

også ny sofa - og -bord er kommet til - med plads til hele familien - inkl. de 2 hunde - A-J - han er en fræk gravhund, som kom med fra Indien - og Chennee - en slags labrador - hun er nu 3 år.


 Værelset, hvor vi sov sidste år er nu lavet til kontor, bibliotek m.m.

Her kan man samles før middag - og det er nær balkonen, hvor vi i dagstimerne opholder os meget - i håb om sol og varme. De første dage var dog ikke så varme, men vi ankom også en uge tidligere i år end sidste år

Dhaka, Bangladesh - søndag fortsat

Derefter kørte vi til New Market - et stort område med masser af butikker. Der var masser af fristende stoffer, dvs. stof til Salva, der består af stof til bukser, stof til top samt et tørklæde - der blev indkøbt ;o) - også sort georgette til en kjole blev det til . .

Vi fik vand/cola - det var blevet meget varmt og solrigt - efter at have brugt en del tid her - kørte vi videre til et indkøbscenter, hvor der var en slags "Aron", bare billigere, dvs. diverse varer, håndbroderede af lokale.

Her fik vi også lidt frokost - Fried Rice med karrykylling

Vi var hjemme igen sidst på eftermiddagen, DS lavede frikadeller med nye kartofler og blomkål ;o)

Dhaka - søndagsudflugt

Søndag var der planlagt udflugt til den gamle by, og planen var at køre ved 8-8.30 tiden - men der var strømafbrydelse, så vi blev 1 time forsinke, hvilket så bevirkede massiv trafik. Der er nu kun 2% hinduer/budister/kristne i Bangladesh, idet de, der havde økonomisk mulighed, ved uafhængigheden flyttede til Indien. Tilbage blev de fattigste, hvilket gaden bærer præg af. Der var et mylder af mennesker og cykel-ricksaws, så det var med at holde tungen lige i munden. Usha var inde i 2 templer (hver sin gud). Usha havde fået Ali til at købe 4 æsker søde kager, hun afleverede dem i det første tempel og forventede at modtage dem igen, når de blev velsignet - og ville så fordele til de fattige, men de beholdt dem til en festival om aftenen - så hun købte 2 æsker mere - den ene gav hun til en fattig ældre mand, som pillede søm ud af træ.

Alternativ udgave af Gannesh guden

Dhaka, Bangladesh - fortsat

 Lørdag var der et jordskælv ved 4-tiden om morgenen - et lille ;o)
Efter morgenmad kørte DS og jeg til Gulshan 1, hvor jeg dels skal have kopieret - dels syet tunika. Syning af tunikaer koster TK 600 (DKK 43) - kjoler TK 1.000 (DKK 72)  plus foer.

Derefter gik turen til markedet, hvor DS købte diverse grøntsager og frugt. Det er kun mænd, der sælger - og køber - og der kom straks en fyr hen, som fik alle varer i en kurv på hovedet og bar det ud til bilen og Ali.

Foruden grønt sælges der også isenkram, tøj, glas, porcelæn - ja, you name it ;o)
Nye kartofler er jo nærmest som slik - for os på denne årstid . . .