Der er 2 rum i forsamlingshuset - og det mindre bruges som "spisestue" samt til at samle quilts på, ligesom der var demonstration af computerprogrammer, EQ samt Dear Jane der. Om aftenen kunne der bestilles Mørbradgryde med ris til 60 kr.
Bordene var sat op som første gang med 1 stort til håndsyning og til symaskinerne delte 2 et bord - det fungerer fint. Birthe og jeg er dog enige om, at maximum deltagere må være 35. Første gang var 32 tilmeldte - denne gang 33.
Hanne var i gang med et gravhundeprojekt. Filippa bl.a. en applikations/stitchery quilt
- Sanne fik samlet sin bali quilttop.
Maria blev færdig med Quilten til Agnes - og nåede langt med quiltingen.
Og "hende selv" fik syet strimler sammen til kanter til Disappearing 9-patch, fik tilskåret og syet kant på "elefant"taskerne samt syet videre på My Blue Heaven.
Vi havde sat lukketiden til kl. 21 - men de fleste var rejst hjemad kl. 20 - så "åbningstiden" næste gang bliver kl. 10-20 - søndag den 14. april 2013.
Dejligt med endnu en hel dag, hvor der bare "syes igennem"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar