onsdag den 23. september 2009

2 sokker på en rundpind




Susålandets vævekreds havde bedt mig komme til sæsonens første møde - og vise, hvordan jeg strikker 2 sokker på een gang på rundpind!
Da vi havde udlevering af garvede gotlandsskind i foråret havde Inge set, hvordan - og spurgte, om jeg ikke ville komme - og jeg var naturligvis beæret, men påpegede, at jeg absolut ikke er underviser!
- men "learning by doing" er heller ikke så ringe endda . . .
Torsdag den 17. september - efter nålefiltkursus fra kl. 10-16 - skulle jeg så være på Sneslev skole kl. 19-22. Der var godt en snes damer - og jeg havde egentlig troet, at de alle var vant til at strikke sokker - det var de ikke!

Vi startede så med kun en sok på rundpind - og en hel del nåede også 2 sokker på rundpinden - alt i alt tror jeg, at det gik helt godt - og jeg havde da i hvert fald en dejlig aften :-)

Ingen kommentarer: